EU skal fokusere på fred og sikkerhed, og ikke hugge pinde om mindre vigtige forskelle mellem EU-landene.
Selv om det bliver en kæmpe mundfuld at opfylde løftet om optagelse af Ukraine i EU, samtidig med, en række andre lande trænger sig på, er der ikke nogen vej udenom, for der er ting, der er vigtigere end at opfylde EU´s såkaldte acquis til punkt og prikke.
Sandheden er jo, at vi også huggede en hæl og klippede en tå, da vi udvidede EU med ti nye medlemslande i 2002. Jeg er førstehåndsvidne, for jeg var europaminister i formandslandet Danmark, da det skete.
Tænk, hvis pindehuggerier om acquis´et havde forsinket deres optagelse, så de ti år senere som Ukraine havde ligget åbne for Putins ”grønne mænd” og hans hæslige ambition om at genskabe Sovjetunionen.
EU er efter angrebet på Ukraine for alvor blevet et fredsprojekt. Nu må alle kræfter sættes ind på at samle de frie lande om bordet. Med en præsident Trump ved roret i USA kan det blive endnu mere aktuelt.
Nu gælder det om at have sans for proportioner og prioritere det, som betyder mest, og vi må ikke gentage fejlen fra forhandlingerne med UK´s David Cameron forud for Brexit. Han skulle selvfølgelig have haft lov at sætte et loft over migrationen fra de øvrige EU-lande. Det havde i øvrigt været en gratis omgang, for det viste sig jo, at UK fik mangel på arbejdskraft og ikke blev oversvømmet af migranter fra Østeuropa.
Principrytteri er en svøbe og unødvendigt, når det gælder forhold, hvor et lands afvigelse fra EU-normen ikke skader andre lande.
Når udenrigs- og forsvarspolitik nu bliver det allervigtigste samarbejdsområde, så er det tid at få proportionerne på plads, når det gælder det sociale og andre mere holdningsmæssige områder.
Hvis EU vil være alle tings løsning, så bliver EU også alle tings årsag. Tænk, hvis de aggressive EU-fjendske nationalkonservative kunne give EU skylden for alle integrationsproblemerne, fordi EU har påtvunget landene bestemte kvoter af flygtninge!
Det vil blive svært for både Kommissionen og Europa-Parlamentets (alt for) mange medlemmer at vænne sig til den nye tilstand i et EU med over 30 medlemslande. Men der er ingen vej udenom. Nu er det tid at fokusere på det, EU-samarbejdet blev til for: Freden og sikkerheden i Europa!
