Eurobevægelsens forretningsudvalg har besluttet at foreningen engagerer sig i Political Festival of Europe med en donation på 250.000 kr.

Stine Bosse understreger vigtigheden af dialogen på tværs af Europa.

”250.000 kr er en betydelig donation, og understreger civilsamfundets interesse i denne lokalt initierede festival. Borgernes mulighed for debat på tværs af grænser i EU og Europa er vigtig, og også den internationale Europabevægelse har engageret sig i festivalen.” – Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

 Administrerende direktør for Political Festival of Europe, Jan Bertelsen, er glad for Europabevægelsens engagement i festivalen:

”På vegne af Political Festival of Europe er jeg taknemmelig for Europabevægelsens bidrag. Dette års festival bliver den første af slagsen, som forhåbentlig baner vejen til succes – også næste år. Med Europabevægelsens bidrag er vi et kæmpe skridt på vejen i den rigtige retning” – Jan Bertelsen, CEO PFoE

Baggrund                                                         

Political Festival of Europe – “Det Europæiske Folkemøde” – er en firedages demokratifestival, der fungerer som platform for europæiske politiske og samfundsmæssige debatter og diskussioner, samt en autentisk oplevelse af europæisk kultur og kulturarv. Political Festival of Europe finder sted i den historiske by Mariager i Nordjylland.