Af Christiane Miβlbeck-Winberg, Europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening.
I dag har EU-Kommissionen sat gang i 2. høring om en europæisk mindsteløn. Høringsdokumentet er ikke opmuntrende læsning. Kommissionens plan om at indføre en fælles mindsteløn giver flere problemer, end den løser.
Danmark har i mange år været en del af EU-fællesskabet. Det gavner væksten i Danmark og skaber arbejdspladser. Det skal vi være glade for. Men vi skal også holde fast i de af vores egne traditioner, der virker.
Vi har en meget velfungerende model for det danske arbejdsmarked – den danske model – og den skal vi værne om. I nogle lande er det politikerne, der fastsætter løn og arbejdsvilkår. I Danmark gør lønmodtagere og virksomheder det sammen, mens politikerne holder sig på afstand. Det skaber tillid, bedre resultater og færre konflikter på det danske arbejdsmarked. Hvis vi lader politikere regulere lønnen, vil den ikke i samme grad afspejle lønmodtagerne og virksomhedernes ønsker, men i lige så høj grad være betinget af andre politiske forhold. Det vil gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne og forhindre en fair løndannelse – og i sidste ende være til skade for lønmodtagerne, der ikke vil kunne opretholde samme lønniveau.
Kommissionens forslag om en europæisk mindsteløn bygger på gode intentioner. Antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen på trods af, at de er i arbejde, er stigende. Frygten er, at dette tal vil stige yderligere efter coronakrisen. Seneste studie fra Eurofound viser, at omkring 10 procent af arbejdstagere i Europa er i fare for at komme under fattigdomsgrænsen. Studiet viser desuden, at arbejdstagere under fattigdomsgrænsen har større risiko for social eksklusion, dårligere boligforhold og mindre livsglæde. Det er problemer, vi skal have fokus på og forsøge at komme til livs. Men en fælles mindsteløn i EU er ikke en realistisk kur. Alle arbejdsmarkederne i Europa er forskellige, og derfor er det en dårlig idé at lave ens regler for alle. Lønnen skal reguleres, hvor indsigten er størst. Det er den i medlemslandene. Derfor er det også fastsat i EU-traktaten, at løn er et nationalt anliggende.
Selv om en europæisk mindsteløn altså ikke er løsningen, skal vi søge en fælles løsning i EU. Der er stadig et behov for at løfte arbejdstagere ud af fattigdom.
Tyskland peger mod en mindsteindkomst i stedet for en mindsteløn. Forskellen er, at også overførselsindkomster kan være et værktøj, fx den danske kontanthjælp. I Dansk Arbejdsgiverforening er vi parate til at diskutere mulige udveje, herunder en europæisk ramme for mindsteindkomst, men løsningen på europæisk fattigdom må og skal være en anden end politisk fastsat løn.
Sammen med regeringen og fagbevægelsen skal vi finde løsninger og samarbejde. Det er vi gode til i Danmark, og det skal vi også være i EU.
Christiane Miβlbeck-Winberg er en af Europabevægelsens bloggere. På vores EU-blog bidrager erhvervs- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere til at styrke debatten om EU.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.
