Af Kristoffer Emil Appel
”Det er ikke ofte, vi har venteliste til arrangementer om Europarådet.”
Det er en smilende næstformand i Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken, der byder knap 70 tilhørere velkommen og fortsætter:
”Men det har vi i dag.”
Gæsterne til Europabevægelsens arrangement Europas tilstand sidder klar i Den Franske Ambassades overdådige sal på Kongens Nytorv i København. Samtalen mellem den franske og georgiske ambassadør skal handle om menneskerettigheder, Europarådet og fælles værdier.
Rammerne er det enestående smukke Thotts Palæ, bygget i 1600-tallet med udvidelser i 1700-tallet. Siden 1930 har palæet huset Frankrigs ambassade i Danmark. Arrangementet finder sted på dagen efter den internationale menneskerettighedsdag. Og det er netop menneskerettigheder, aftenens fokus er rettet imod.
Fra Frankrig til Georgien
Georgien har for nylig overtaget formandskabet for Europarådet for perioden november 2019 til maj 2020. Formandskabet for organisationen går på skift mellem medlemslandene og har en varighed på seks måneder. Det er Frankrig, som har givet formandskabet videre, og derfor er begge ambassadører indbudt til en samtale om de prioriteringer, de hver især har lagt. Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder er ordstyrer.
Den franske ambassadør, Caroline Ferrari, lægger ud med at fortælle om Europarådet, som tæller 47 medlemslande og tilsammen 830 millioner indbyggere.
”Europarådet blev grundlagt af ti stater, og Frankrig og Danmark var blandt de ti.”
Hun mener, at Menneskerettighedsdomstolen er under angreb og nævner de udfordringer i tiden, som hun anser for at være de største: digitalisering, kunstig intelligens og angreb på menneskerettighederne. Ferrari vurderer, at den største sejr for Europarådet siden dets oprettelse i 1949 har været at forbyde dødsstraf.
”Det er noget, som vi i vores del af verden tager for givet – men sådan er det ikke alle steder.”
Den georgiske ambassadør, Gigi Gigiadze, foræller om Georgiens fire hovedprioriteter som formand for Europarådet:
- Menneskerettigheder og miljøbeskyttelse. Disse to ting påvirker hinanden og dermed borgerne.
- Civil deltagelse i samfundet og beslutningstagning.
- Børns rettigheder, hvilket også er en topprioritet for den georgiske regering. Der skal herske respekt om børns rettigheder, og børn skal sikres en retfærdig behandling.
- Uddannelse, kultur, engagement og deltagelse fra unge. Disse ting er en forudsætning for, at samfundet kan udvikle sig. Man ønsker en demokratisering af kultur.
Menneskerettigheder under pres
Ordstyrer Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder fortæller, at menneskerettigheder i dag fylder meget.
”I 1990, da jeg studerede jura på Københavns Universitet, fyldte menneskerettigheder ingenting i undervisningen.”
Hun ser det som en klar sejr, at det billede har ændret sig i dag. På den anden side ser hun også, at debatten om konventionerne i dag er mere negativt ladet, og at flere mener, at menneskerettighederne nærmere er besværlige for det, de gerne vil med samfundet.
”Ser I det samme i Frankrig?” spørger Louise Holck den franske ambassadør.
”Vi lever i en tid, hvor vores institutioner bliver udfordret,” svarer Caroline Ferrari og fortæller, at det er vigtigt at fremme institutionernes uafhængighed.
”Vi har haft det som del af vores formandsprogram at styrke Menneskerettighedsdomstolen.”
Den georgiske ambassadør, Gigi Gigiadze, mener også, at domstolen er udfordret:
”Den er oversvømmet af hverdagssager.”
Jeg er georgier – altså er jeg europæer
Den georgiske ambassadør får spørgsmålet, om der er en bevidsthed om Europarådet i den georgiske befolkning. Som svar citerer han den nu afdøde georgiske premierminister Zurab Zhvania, som i 1999 foran hele Europarådet sagde: Jeg er georgier – altså er jeg europæer. Det var da, at Georgien blev medlem af Europarådet.
”Så der er helt bestemt en bevidsthed og viden om Europarådet i Georgien,” siger Gigiadze.
Nu bliver der åbnet for spørgsmål fra tilhørerne, og en georgisk kvinde, der arbejder som læge, får ordet:
“Jeg var begejstret for 20 år siden, da Georgien blev medlem af Europarådet, og jeg var begejstret for 30 år siden, da Georgien gjorde sig fri (af Sovjetunionen, red.). Men i dag er jeg skuffet. Jeg er bange for fremtiden på vegne af mine børn og mine landsmænd. Der er folk, der lider over hele verden – også i Europa. Hvad gør Europa ved det lige nu? Hvad gør Georgien?”
Louise Holck mener, at stærke institutioner er en løsning:
”Der skal være et sted, hvor de europæiske borgere kan gå hen.”
Georgiens ambassadør nævner en verserende sag, som omhandler den prominente georgiske læge Vazha Gaprindashvili. Han sidder fængslet i Rusland for at have krydset grænsen fra Georgien til det russiskokkuperede Sydossetien. Han tog dertil for at behandle en patient og sidder nu fængslet uden at være blevet stillet for en domstol.
”Som ambassade gør vi alt, hvad vi kan, for at få russerne til at løslade ham.”
Et tandløst Europaråd
Et andet spørgsmål kommer fra en kvinde, der selv har været en del af Europarådets arbejde.
“Rådet bliver mere og mere tandløst. Det er et problem, at alle beslutninger skal være enstemmige. Ingen aner, hvad der foregår i Ministerkomiteen – hvem der siger hvad. Hvordan gør vi Europarådet stærkt, som det var i 1990’erne?”
”Den første løsning på alle problemer er diskussionen,” siger den georgiske ambassadør og fortsætter:
“Europarådet kan lægge pres på medlemslande. Men hvis vi kalder rådet tandløst, hjælper det ingenting overhovedet. Nøglen til det hele er åbenhed om, hvem der overtræder hvad,” svarer den georgiske ambassadør.
Efter et særdeles velbesøgt arrangement med mange engagerede spørgere takker arrangørerne af, og deltagerne kan myldre ud til julestemning på Kongens Nytorv, der lyser op i decembermørket.
Som medlem af Europabevægelsen har du mulighed for at komme med til de mange andre spændende arrangementer, som vi holder over hele landet. Hold øje med vores events her.
