VÆR MED, når vi sætter fokus på klimaudfordringerne i EU og atomkraftens mulige løsning på EU’s 2050 mål.
EU skal være klimaneutralt i 2050, og for at nå dette mål, har EU besluttet, at investeringer i atomkraft fremover kan betegnes som grønne. Det skabte stor debat i både Danmark og resten af EU. Blandt andet mener man i Frankrig, at atomkraft er en god løsningen samtidig med, at Tyskland i fuld gang med at lukke deres sidste atomkraftværker.
Det store spørgsmål er: Er atomkraft i EU den rigtige vej at gå i forhold til klimaet? Og kan vi i det hele taget nå vores mål om at være klimaneutrale i 2050 uden kernekraft?
Det stiller vi skarpt på, når vi inviterer til konference den 9. december. Her har vi inviteret den danske virksomhed Seaborg, der udvikler mindre reaktorer der nedsmelter salt, til at belyse emnet om atomkraft og det klimamæssige aspekt fra deres virksomheds synspunkt. Vi har ligeledes inviteret tidligere medlem af Europa-Parlamentet, nu folketingspolitiker, Linea Søgaard-Lidell (V) og ekspert i atomkraft fra DTU Bent Lauritzen, og Palle Bendsen fra miljøorganisationen NOAH, der alle vil hjælpe med at belyse emnet, ledet af vært og moderator Mette Frobenius.
Konferencen finder sted i Kulturhuset Islands Brygge, lokale: Lysthuset, kl. 9.00-11.00. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser.
Der vil være kaffe og croissanter til konferencen.
Arrangement information |
---|
Islands Brygge 18, København, 2300 |
} december 09, 2022 |
fredag, 09:00 til 11:00 |
Arrangør |
---|
Europabevægelsen |