Johannes Ribers foredrag vil anskueliggøre og fortælle om de maritime trusler som findes i farvandene omkring den Arabiske halvø. Fra pirater i Adenbugten til missiler i Rødehavet. Foredraget vil endvidere komme ind på, hvorfor truslerne er så svære at bekæmpe.
Vi starter med pirateriet i slutningen af nullerne og følger tiden op til Iranske angreb i 2019, for til sidst at se på angrebet fra Houthierne i 2023-24.
Det vil naturligvis også være relevant at komme ind på den risiko, sådanne angreb medfører for Europas forsyningssikkerhed, og de omkostninger, angrebene medfører. Som noget nyt er der også opstået det problem, at leverancer fra Fjernøsten bliver flyttet fra skibstransport til jernbanetransport via Rusland, hvad der giver Putin indtægter til finansiering af krigen i Ukraine.
Det er gratis at deltage, men da der serveres kaffe og kage vil det være velkomment at man på forhånd tilmelder sig: allan.dkdalvin@gmail.com.
Tid og sted:
Den 21. april kl. 15.00
Kedelhuset (det er lige ved biblioteket)
Fredens-vej 12 B, 3400 Hillerød
Arrangement information |
---|
Fredens-vej 12 B, Hillerød, 3400, Denmark |
} april 21, 2024 |
søndag, 15:00 til 06:34 |
Arrangør |
---|
Europabevægelsen Nordsjælland |