Mød Debatbussen når den besøger Roskilde lørdag d. 12. marts

Mød Debatbussen når den besøger Roskilde lørdag d. 12. marts

Europabevægelsen har et mål om at få engageret flere borgere i EU-debatten. Med Debatbussen håber vi, at få flere med i debatten, da vi på anderledes vis vil forsøge at engagere den brede befolkning. Vi skaber et format, der ligger op til en uformel diskussion om fremtidens Europa.

Program for Roskilde
Lørdag d. 12. marts
Debatbussen besøger Roskilde, hvor du kan finde os på Stændertorvet i tidsrummet 10-15. Her står vi klar med konkurrencer og andre sjove tiltag, hvor du får muligheden for at komme med netop dine forslag til fremtidens Europa. I Roskilde får vi besøg af Anne Sophie Callesen, der er EU-ordfører for Radikale Venstre, og som sidder i Europaudvalget. Anne Sophie står klar til at tale med borgerne.

Debatbussen er en minibus der pyntes, så den vil kunne genkendes, når den kører rundt i landet. Her vil den vække opsigt og være centrum for at starte debatten om Europas Fremtid. Debatten om Europas fremtid er en vigtig debat, der ved borgerinddragelse giver mulighed for at europæerne bliver engageret i EU-debatten.

Debatbussen er et projekt, der er lavet som en del af det der hedder Konferencen om Europas Fremtid. Dette er et projekt, som formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen gjorde til sin mærkesag, og som har til formål at give EU-borgerne muligheden for at blive hørt i debatten. Alle forsalg der bliver samlet ind til disse arrangementer, bliver taget op til diskussion i nogle udvalg, som så herefter laver en anbefaling til hvordan EU kan bruge disse forslag.

Med Debatbussen besøger vi 7 forskellige byer i Danmark fra d. 12. marts til den 19. marts. Vi besøger Roskilde, Svendborg, Vejle, Herning, Struer, Kolding og Næstved. I disse byer har du muligheden for at møde os på torvet, og få en snak om dit EU, hvor du kan komme med helt konkrete ideer til, hvordan fremtidens EU skal se ud.

Vi glæder os til at se dig!

Arrangement information

  Stændertorvet, Roskilde, 4000
}  marts 12, 2022
  lørdag, 13:00 til 15:00

Arrangør

   Den Danske Europabevægelse

Del arrangement