Ukraine og Trump – hvor står EU?

Ukraine og Trump – hvor står EU?

Et foredrag om de historiske relationer mellem Ukraine og Rusland i form af en række historiske nedslag fra den fælles fortid i middelalderriget Kievskaja Rus’ til Sovjetunionens opløsning, også med fokus på hvordan disse relationer bruges i det politiske spil omkring den igangværende krig, den folkeretlige proces omkring Ukraines selvstændighed og internationale anerkendelse efter Sovjetunionens opløsning og landets langsomme og vanskelige stræben efter demokrati og europæisk integration samt om den nationalistiske historiefortælling, der er opstået under Putins tid ved magten i Rusland, der har ført til invasionen af Ukraine.

Endelig kommer foredraget ind på hvilken betydning det vil have for EU, at Trump nu igen sidder i det Hvide Hus og den usikkerhed det medfører for Ukraines territoriale integritet og mulighed for fortsat at forsvare sig. Vil Ukraine være tvunget til en fredsaftale, hvor de afgives territorie til Rusland og strategiske råstoffer til USA?

Kim Frederichsen er ph.d. i sovjetisk og post-sovjetisk historie og samfundsforhold, uafhængig forsker, forfatter og foredragsholder, medlem af FN-forbundets bestyrelse og medlem af den rådgivende gruppe i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.

Foredraget finder sted på 3. sal i kantinen på biblioteket. Foredraget begynder kl. 19.00, men man skal være på biblioteket i god tid, da hoveddøren lukkes kl. 19.00.

Der vil være kaffe og kagen inden foredraget begynder.

Tid og sted: 
Den 26. februar kl. 18.45-20.30
Odense Hovedbibliotek
Østre Stationsvej 15, 3. sal, 5000 Odense C

Arrangement information

  Østre Stationsvej 15, Odense C, 5000
}  februar 26, 2025
  onsdag, 18:45 til 20:30

Arrangør

   Europabevægelsen region Fyn, FN-forbundet Fyn og Europa Direct Odense.

Arrangement lokation

Del arrangement