Europabevægelsen er en organisation, der forsvarer Europarådet og De Europæiske Menneskerettigheder, som Ukraine også har tilsluttet sig. På nuværende tidspunkt befinder særligt Østukraine sig i risiko for militær invasion fra Rusland.
Vores næstformand i Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken har i denne weekend været i Østukraine for at signalere opbakning til østukrainerne og øge forståelsen mellem Danmark, Vesten og Ukraine. Jens-Kristian Lütken lægger vægt på, at Ukraine skal have mulighed for at træffe et selvstændigt valg om, hvilke værdierne de vil vælge yderligere til i fremtiden, herunder om landet ønsker en større tilnærmelse af vestlige værdier; ytringsfrihed, ligestilling og pressefrihed.
På dette webinar kan du høre om Jens-Kristian Lütkens iagttagelser fra Ukraine samt komme med spørgsmål og iagttagelser ift. Rusland/Ukraine-krisen.
Ukrainske Alina Protsyk deltager ligeledes i webinaret, og vil give et indblik i hvordan situationen ser ud fra de lokales side.
Arrangement information |
---|
} januar 27, 2022 |
torsdag, 16:00 til 16:45 |
Arrangør |
---|
Den Danske Europabevægelse |