Kære medlemmer
Siden jeg skrev til jer sidst, har ALT forandret sig. Corona-virussen har spredt sig, og selve virussen har en natur, der udfordrer det, vi ser som kernen af EU: Friheden til at bevæge sig frit på tværs af grænser.
I stedet er vi nu tvunget til at lukke os inde. Ikke bare på personligt plan. EU-landene har også set sig tvunget til at lukke grænserne – i varierende omfang – til hinanden.
I Europabevægelsen tror vi stædigt på fælles løsninger på fælles problemer. Og desværre har corona-krisen fået billeder af nationer, der står for sig selv – mere end europæisk solidaritet – til at brænde sig fast hos mange.
Vi har set billeder af kister på stribe fra Italien. Da Italien manglede medicinsk udstyr, blev det Putin og Xi Jinping, der trådte til. Dog har bl.a. Tyskland og Frankrig senere også hjulpet Italien. EU – altså os – har også sendt udstyr til Kina i januar.
Senere har vi set superkøer ved grænseovergange på 30 timer i EU. Landene har lukket deres grænser uden at tale sammen.
Nu findes der højreradikale stemmer, som forsøger at gøre corona-krisen til EU’s fadæse. Dem har I sikkert hørt. De samme stemmer, som først råber ”EU har for meget magt”, råber nu ”Hvor er EU nu? EU handler ikke”. Enhver kan se dobbeltmoralen.
Det vigtigste besked til de kritikere er: EU er os – og i det omfang EU ikke handler, så har vi os selv at takke. Og ja. EU skal oppe sig nu.
I Europabevægelsen tror vi på FÆLLES løsninger på FÆLLES problemer. Og corona-krisen er ingen undtagelse.
Der er et åbenlyst behov for, at vi på EU-plan arbejder tættere sammen om sundhed. Hvis virussen havde været fødevarebåren, havde EU’s kontrolinstanser sandsynligvis stoppet virussen, før den var kommet ind i EU.
Den europæiske myndighed for overvågning af epidemier – ECDC – skal fremover styrkes. ECDC skal have en advarselslampe på størrelse med Eiffeltårnet. Der skal være en fast mødefrekvens mellem nationerne om epidemier. Vi skal kort sagt styrke EU’s muskler over for epidemier, så vi kommer virusser i forkøbet.
Samtidig skal vi – præcis som Kommissionen gør – i højere grad satse på en fælles indsats i forhold til indkøb af medicinsk udstyr. Produktionen af eksempelvis masker foregår hovedsageligt i Asien. Det er afgørende, at vi opkøber et lager, distribuerer mellem de europæiske lande og giver til dem, der er i nød. Det arbejde foregår allerede.
Dernæst skal vi samarbejde om grænserne. Vi skal huske, at WHO og Sundhedsstyrelsen trods alt ikke anbefaler at lukke grænserne. Virusser spreder sig via. menneskelig kontakt, og chauførrer kører som regel mutters alene. Det er afgørende, at vi ikke kommer til at sætte varernes rejse mellem europæiske lande i stå og kortslutter EU’s indre marked. Det vil kun sende flere mennesker i arbejdsløshed og få en finanskrise til at sprede sig hurtigere end coronaen.
Og sidst men ikke mindst er det alfa og omega, at vi samarbejder om et fælles europæisk økonomisk svar. For læren af finanskrisen er, at vi hurtigt kan komme for sent. Og det er med kriser som det er med corona: De spreder sig fra land til land. Hver for sig kan vi gøre nok så meget, men ingen kan skærme sig mod en finanskrise på europæisk grund.
Og dér handler EU for alvor. Vestager godkender fra dag til dag, at landene giver statsstøtte til nødlidende virksomheder. EU’s regler om underskud i staterne er nu sat ude af kraft, så landene kan stimulere økonomien. Merkel åbner op for europæiske obligationer, så man kan absorbere Italiens gæld. Og den europæiske centralbank laver nu historiens mest omfangsrige opkøbsprogram. Vi skal videre ad den vej. Vi skal stå sammen hver for sig. I Danmark. Men så sandelig også på europæisk plan.
Solidaritet i EU betyder alt nu.
Vi har brug for fælles løsninger på fælles problemer.
Kærlige hilsener
Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen