En ganske særlig mærkedag

9. maj er Europadag! Her fejrer vi det politiske samarbejde i Europa, og at der har hersket fred mellem de europæiske lande i mange år. Europadagen er mærkedag for EU og flagdag for unionens medlemslande siden 1986 efter en beslutning på EU-topmødet i Milano 29. september 1985.

Valget af datoen den 9. maj i EU-sammenhæng skyldes, at den daværende franske udenrigsminister Robert Schuman 9. maj 1950 fremlagde planen om at samordne kul- og stålproduktionen for Frankrig og Vesttyskland samt for de lande, der i øvrigt måtte ønske at deltage.

Hans vision var at skabe en europæisk institution, som kunne forvalte kul- og stålfremstillingen under ét. På under et år blev en traktat om dette organ underskrevet. Schumans forslag anses for at være begyndelsen på det, der i dag er EU.

FEJR DAGEN SAMMEN MED OS

Kl. 9.00 – Drik din morgenkaffe og se videoen, der forklarer, hvad Europadagen handler om på vores Facebook-side (klik her)

Kl. 10.30 – Se vores video med Greta Thunberg og spis en formiddags-croissant – Står du på den rigtige side af historien? (klik her)

Kl. 11.00 – Deltag i vores mors dags-konkurrence – det er mors dag i morgen! Klik her

Kl. 12.00 – Se vores kampagnevideo om seje kvinder, mens du nyder frokosten i solen Er du på kvindernes hold? Klik her

Kl. 14.00 – Vi er i gavehumør – de 50 hurtigste på vores Facebook-opslag, får en gratis goodiebag til den danske sommer. Vær klar på vores Facebook kl. 14.00 (klik her)

Kl. 16.30 – Drik en velfortjent kop eftermiddagskaffe og følg med i vores live-interview med Stine Bosse og formand for Europabevægelsen i Polen, Marcin Swiecicki. Vi streamer på vores Facebook (klik her)

Kl. 18.30 – Lav aftensmad mens du ser vores live-debat med Pernille Weiss (K), Karen Melchior (RV), Søren Gade (V) og Niels Fuglsang (S). Debatten er lavet sammen med Europabevægelsen Nordjylland – Vi streamer på vores Facebook (klik her)

Hvordan skal du fejre Europadagen?

Vi er stærkere sammen. Glædelig Europadag!

Kilder:
– Den Store Danske Encyklopædi
– europa.eu