Fred og frihed | Ukraine
Bliv medlem
Arrangementer
Sammen om fred i Europa. Vær med!
Europabevægelsen er en organisation, der siden 1948 har kæmpet for fred, frihed og stabilitet i Europa. Det er europæiske værdier, som Rusland nu sætter under pres med kampvogne langs den ukrainske grænse. Sverige, Polen og Georgien lever også under skærpede trusselsbilleder i disse år. Det afgørende er, at vi som samlet europæisk kontinent siger fra – uanset hvor aggressionen opstår. På den måde har hvert europæisk har hele den europæiske familie i ryggen, til gavn for hvert enkelt lands sikkerhed.
Ønsker du også at styrke det fælles forsvar mod autokrater?
Så meld dig ind i Europabevægelsen!
Hvis du melder dig ind inden den 31. marts får du et par af de berømte EU-sokker med.
På den måde kan du vise din støtte til fred, frihed og stabilitet.
Vil du være fredsbevarende?
Meld dig ind
Se hvorfor vores formand Stine Bosse blev medlem af Europabevægelsen. Rusland/Ukraine-konflikten tydeliggør, at vi stadig må slås for vores værdier på det europæiske kontinent.
Vær med i kampen og bliv en del af Europabevægelsen
Vores formandskab har peget på en række specifikke værktøjer, som EU-landene med fordel i højere grad kan tage i brug under Rusland/Ukraine-konflikten.
Meld dig ind og bak op
Væk med forsvarsforbeholdet
Danmark har i dag et forsvarsforbehold, som betyder, at vi ikke kan deltage i fælles militære aktioner i EU-regi samt i PESCO-samarbejdet, hvor EU-landene udvikler fælles forsvarsprojekter. Europabevægelsen mener, at forsvarsforbeholdet hurtigst muligt bør afskaffes. Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, kan vi imidlertid i Danmark aktivt engagere os i et tættere forsvarspolitisk samarbejde i EU, som vil styrke vores sikkerhed over for russisk aggression. Det er uforudsigeligt, hvordan amerikansk indenrigspolitik udvikler sig i fremtiden. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet skal give Danmark mulighed for at deltage i en styrkelse af europæisk forsvarssamarbejde. Ikke som en modsætning til NATO men som et supplement.
Meld dig ind og bak op.
Energiunion
I dag hviler en stor del af EU-landenes forsyning på russisk naturgas. Det giver Putin mulighed for at lukke ned for gasforsyningen i tilfælde af en konflikt – eksempelvis hvis EU-landene indfører sanktioner mod Rusland i tilfælde af russisk indtrængen i Østukraine. Hvis de europæiske lande styrker den fælles energiinfrastruktur mellem EU-landene, kan vi udnytte energien bedre og handle resolut over for Rusland – uden at vores forsyningssikkerhed svækkes drastisk. Eksempelvis kan EU-landene beslutte i højere grad at understøtte den fælles udbygning af energinettet gennem budgetposten “The Connecting Europe Facility for Energy” på EU-budgettet. EU-landene kan også skrue op for målene for energieffektivitet, så bygninger isoleres i højere grad og holder bedre på varmen, og målet for brug af vedvarende energi.
Sanktioner klar til brug
En tung sanktionspakke bør tages i brug, såfremt Rusland rykker ind i Østukraine. Det er en oplagt mulighed, at vesten smider Rusland af SWIFT-systemet, som er bankernes indbyrdes kommunikationssystem. I Europa-Parlamentet findes der overvældende opbakning til den fremgangsmåde. Andre sanktionsmuligheder bør gå på at udvide kredsen af russiske personer, der rammes af økonomiske sanktioner, ligesom man kan svække Ruslands muligheder for at modtage lån.
Hjælp til ukrainsk militær
Den danske regering annoncerede i midten af januar, at man ønsker at understøtte træningen og uddannelsen af ukrainske styrker med 164 millioner kroner. Det betyder, at den ukrainske hær kan styrke sin modstandskraft over for russisk indtrængen til fordel for hele det europæiske kontinent. Det er en indsats som resten af EU-fællesskabet kan søge inspiration i.
Finansiering fra ECB of EU
Siden 2007 har Den Europæiske Investeringsbank understøttet projekter i Ukraine for et to-cifret milliardbeløb. Det betyder, at små- og mellemstore virksomheder får kapital til at vækste, og veje, skoler og svømmehaller bliver renoveret. Den ukrainske økonomi bliver holdt i gang i en svær situation. Indsatsen styrker den ukrainske statsopbygning, tilliden til regeringen og svækker Ruslands mulighed for at splitte det ukrainske folk.
Det har tidligere været en udfordring for EU-landene, at ét medlemsland kunne stille sig i vejen for fælles udenrigspolitiske initiativer, eksempelvis nye sanktioner. Europabevægelsen ønsker en solidarisk og fælles udenrigspolitik. Det betyder, at alle lande viser parathed til at gå på kompromis, så EU-landene kan sige samlet og resolut fra over for autokraters forsøg på at stække europæisk demokrati.
Europabevægelsens næstformand Jens-Kristian Lütken har i midten af januar 2022 besøgt Østukraine. Her har han talt med ukrainerne og fået fortalt, hvordan den europæiske støtteindsats virker! Vi gør en forskel!
Vi laver arrangementer og råber højt i debatten – vær med!
Kontakt
Europabevægelsen
Rosenørns Allé 35, 1.th.
1970 Frederiksberg C
Telefon: +45 33 141 141
CVR: 46113128
Mail: europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
HAR MODTAGET TILSKUD FRA
