Det var en historisk dag, da den nye EU-lov om planteforædling blev stemt igennem Miljøudvalget, fordi Planteforædling er et helt afgørende redskab i den grønne omstilling.
Det er også planteforædling, der skal være vores garanti for fødevareforsyningssikkerhed i en tid med klimaforandringer og stigende befolkningstilvækst. Der bliver nemlig flere og flere munde at mætte, og vi skal samtidig redde klimaet. Derfor skal landbruget i fremtiden kunne producere flere fødevarer med et lavere klimaaftryk, og her er planteforædling nøglen.
Planteforædlingsteknologi som CRISPR kan gøre, at planter bliver mere resistente over for sygdomme, angreb fra skadedyr, tørke og oversvømmelse. Det betyder, at vi med planteforædling kan dyrke mere resistente afgrøder med færre pesticider til gavn for både klima og miljø. Vi kan producere mere for mindre.
Sådan imødekommer vi den anden pressende udfordring: Nemlig den voksende verdensbefolkning, som også skal have mad på bordet i fremtiden. Kærlighed og kildevand er ikke nok til at mætte de 1,7 milliarder flere mennesker, som forventes at være kommet til i 2050.
Det er derfor altafgørende, at vi får stemt lovforslaget om de nye planteforædlingsteknikker igennem i Europa-Parlamentet. Første skridt er taget i udvalget, der altså stemte for forslaget forleden. Nu venter plenarafstemningen, hvor resten af Europa-Parlamentet skal stemme. Her håber vi på bred opbakning.
Klimaterroristerne må vågne op
Jeg håber, at klimaterroristerne kan høre mit grin helt ud på majsmarken, når de siger, at vi sagtens kan klare os uden de nye forædlingsteknikker i fremtiden, for som sædvanlig er deres argumentation bygget på følelser i stedet for fakta. Selv Etisk Råd udtaler, at det er decideret uetisk ikke at anvende de nye planteforædlingsteknikker. De siger, at vi har brug for en udvikling af planter, som kan modstå klimaforandringerne, og netop det kan de nye forædlingsteknikker, som i dag allerede anvendes uden for EU’s grænser.
Hvis ikke vi i EU formår at få en lovgivning på plads inden for planteforædling nu, så risikerer vi, at toget kører lige forbi os i EU. Det vil være ærgerligt. Derfor er der akut brug for fleksibel lovgivning med hurtigere godkendelsesprocesser, så vores landbrug kan komme med på vognen. For der er ingen tvivl om, at de nye afgrøder, der både kræver færre pesticider og samtidig er mere klimaresistente, skal være et middel til at nå de grønne mål i vores European Green Deal.
Min opfordring til venstrefløjen, der har været stærke modstandere af planteforædling, er derfor helt klar: Lad os nu bygge lovgivningen på fakta i stedet for følelser. De nye planteforædlingsteknikker er en gave både for klimaet, miljøet og fødevaresikkerheden. Lad os omstille fødevareproduktionen grønt og klogt.
