Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra regering har sat gang i bred diskussion. EU er en central del af strategien. Imidlertid er det iøjnefaldende, at forsvarsforbeholdet ikke nævnes blot en enkelt gang.
Stine Bosse: Det er hjertet af EU
At forsvarsforbeholdet ikke er nævnt med ét ord vækker kritik fra formand for Europabevægelsen Stine Bosse. “Drop forsvarsforbeholdet, hvis Danmark skal være i hjertet af EU”, lyder det i et debatindlæg i Altinget. “Vi kan også stå i en situation, hvor USA ikke vil forsvare Europa i tilfælde af russisk aggression, og hvor Danmark altså så først lige skal have afskaffet et forsvarsforbehold. Det er uholdbart” står der endvidere.
Potentiale for yderligere samarbejde i den nære fremtid
I dag betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke kan deltage i fælles forsvarsmissioner i EU-regi samt at Danmark ikke kan deltage i PESCO-samarbejdet. Under PESCO-samarbejdet samarbejder EU-lande om forskellige projekter, herunder den maltesiske spionskole, ubemandede undervandsdroner og styrket samarbejde, når det kommer til cybersikkerhed. Den franske præsident Emmanuel Macron har annonceret, at der skal finde et topmøde om forsvarsforbeholdet sted. Der er dermed potentiale for et intensiveret samarbejde om forsvar i den nære fremtid.
Fordyb dig i debatten
I Europabevægelsen ønsker vi først og fremmest at sætte forsvarsforbeholdet til debat. Derfor har vi afviklet flere arrangementer med fokus på forsvarsforbeholdet. Den 2. november 2020 tog vi debatten op med deltagelse af bl.a. udenrigsminister Jeppe Kofod. Hvis du ønsker at fordybe dig i forsvarsforbeholdets konsekvenser for Danmark, anbefaler vi rapporten fra DIIS, som du kan finde her.
Hvis du ønsker at bakke op om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, kan du melde dig ind i Europabevægelsen.
Bliv medlem af Europabevægelsen
