Emil Sloth Andersen er 2. januar tiltrådt som Europabevægelsens nye presse- og kommunikationsansvarlig.
I Europabevægelsens sekretariat på Frederiksberg kommer han til at tegne organisationens linje mht. kommunikation og presse. Vi er meget glade for at byde ham velkommen.
Emil er cand.scient.pol og har tidligere arbejdet for Radikale Venstre, som skribent på BT og som debattør for Politiken. Han har også været finalist i DM i debat to år i træk.
I sin fritid er Emil en habil musiker og spiller blandt andet trækbasun.