Som kandidat til Europa-Parlamentet ser jeg særligt en presserende udfordring, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed: Vi har et demokratisk underskud i EU. Uanset hvor meget vi politikere forsøger at italesætte det modsatte, er det et faktum, at mange vælgere oplever unionen og arbejdsgangene i Bruxelles som et fjernt og uforståeligt system, der let bliver bagatelliseret via udtryk som “nede i EU”.

Et udtryk, der ikke kun er en sproglig fejltagelse, men også bliver et symptom på en større utilfredshed med, hvordan beslutninger træffes og formidles “dernede”.

Naturligvis anerkender jeg fuldt ud, at Europa-Parlamentet allerede har taget vigtige skridt for at sikre større gennemsigtighed. Med åbne udvalgsmøder og en proaktiv tilgang til at dele information, arbejder man konsekvent med at blive mere transparent. Det er væsentlige initiativer.

Men jeg tror, at der er behov for mere for at adressere den oplevede afstand mellem EU’s institutioner og de europæiske borgere. Kommissionens fremskridt mod større åbenhed er i sin egen ret også prisværdige, men vi står stadig over for alvorlige udfordringer med EU’s lukkethed. Udfordringer, der også er blevet påpeget af folk før mig, tag blot Margrete Aukens utrættelige kamp for yderligere åbenhed.

Jeg ser det eksempelvis som fuldstændigt centralt, at vi får et lobbyistregister, så lobbyisternes påvirkning på beslutningerne “nede i EU” kommer til fuldt skue, og at vi, som beslutningstagere, kan blive stillet til ansvar af pressen og borgerne i såvel parlamentets gange i Bruxelles som på gågaden i Kolding.

Vi har brug for at rive det sidste af muren af lukkethed mellem borgere og beslutninger ned, da vi som valgte politikere har et ansvar for at sikre deltagelse og tillid omkring vores demokrati. Derfor vil jeg – skulle jeg blive valgt – presse på for endnu skarpere regler omkring åbenhed, især med hensyn til hvordan politiske beslutninger bliver påvirket.

Det mest bekymrende er imidlertid Ministerrådets praksis. Et organ, som alt for ofte optræder uden den nødvendige gennemsigtighed, og som holder møder bag lukkede døre. Med en lukkethed, der er komplet uacceptabel, bidrager Ministerrådet direkte til det demokratiske underskud. Det er derfor centralt, at vi kræver, at langt størstedelen af Ministerrådets møder bliver gjort åbne for offentligheden og at dokumentation bliver tilgængelig i realtid.

Jeg opfordrer kraftigt alle EU-medlemsstater til at støtte en reform af Ministerrådet. Vi skal arbejde sammen for at sikre, at alle EU’s organer opererer med den størst mulige grad af åbenhed. Kun sådan kan vi overvinde det demokratiske underskud og genskabe tilliden blandt borgerne.

EU er en magtfuld union med potentiale til at indføre betydelige forandringer og reformer. Med en forpligtelse til gradvis og målrettet reform kan vi transformere vores fælles union til et mere åbent, retfærdigt og demokratisk samfund. Vi har brug for et aktivt EU, der kan gå ind og agere modpol til både et mere uforudsigeligt USA og autoritære regimer, der i større grad forsøger at sætte dagsordenen for verdenssamfundet.

Det kræver dog en tillid fra borgerne – en tillid, jeg tror, at vi kan bygge endnu stærkere. Lad os gribe muligheden for at styrke EU og bringe det tættere på de borgere, det tjener.