Flere borgere i Danmark oplever for tiden kraftigt høje priser på strøm. Det er noget, man i høj grad mærker som husholdning og et godt eksempel på, hvordan europæiske og globale spil kan få meget håndgribelige konsekvenser for os.
Danmark er en del af et større energimarked. Vi handler strøm på kryds og tværs med andre lande. Når efterspørgslen efter energi (naturgas, solenergi, vandkraft, a-kraft etc.) bliver større, eller udbuddet af energi bliver mindre, ja så oplever vi de stigende priser.
Og lige nu er det især den manglende naturgas, der presser prisen. Lytter man eksempelvis til interesseorganisationen Dansk Energi, lyder det helt tydeligt: “den primære årsag til de stigende elpriser er, at prisen på den fossile naturgas er mere end tidoblet siden sidste efterår”.
Rusland har kort sagt mindsket udbuddet af fossil gas til Vesteuropa. Men vi kan gøre meget, så det ikke bliver Putin, der i så stort omfang ender med at være herre over vores elregning – bizart som det lyder.
Sådan gør vi
- Mere brug af vedvarende energi
Vi kan omstille os hurtigere til brug af vedvarende energi, herunder vindmøller, solenergi og vandkraft1.
- Højere mål for energieffektivitet
Vi kan øge målene for energieffektivitet, så vores huse eksempelvis isoleres bedre – og energiforbruget bliver mindre2.
- Støtte til inter-connectorer
Vi kan bruge flere af vores EU-midler på at støtte de såkaldte inter-connectorer (de store “motorveje” for strøm mellem EU-lande), så vi binder det europæiske el-marked sammen3.
- Naturgas bør kun være en overgangsteknologi
EU-Kommissionen lægger desuden op til at definere A-kraft og naturgas som grønne teknologier. Men præmissen skal bl.a. være, at man går fra kulkraft til gas, når investeringerne foretages – og det er fornuftigt nok. Vi bør presse på for, at især naturgas bliver en meget kort overgangsteknologi4.
På den måde kan vi skabe et grønt scenarie, hvor vi hurtigt får CO2-udledningen i bund, og det er netop dét en energi-union i EU også kan formå.
Alt i alt er der derfor behov for et stærkt fælles samarbejde om en grønnere fremtid i EU. Det er ikke mindst til gavn for din elregning.
Vær med – meld dig ind
Ønsker du også, at EU-landene skal samarbejde om at få borgernes el-regning ned? Ønsker du flere fælles løsninger på fælles problemer? Meld dig ind i Europabevægelsen her:
Vær med – meld dig ind
Ønsker du også, at EU-landene skal samarbejde om at få borgernes el-regning ned? Ønsker du flere fælles løsninger på fælles problemer?
Kilder:
1) Se “Amendment to the Renewable Energy Directive to implement the ambition of the new 2030 climate target”
2) Se ”Forslag til Direktiv om energieffektivitet”.
3) Læs mere om, hvordan EU i dag forbinder energimarkedet.
4) Læs mere om den nye taksonomi her.