Af Isabella Beck Jørgensen, kandidat i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation med fokus på digitale medier fra Copenhagen Business School
Vi kan næsten læse hvilken som helst avis i Danmark og være sikre på, at vi får lov til at kigge ind gennem nøglehullet til Christiansborg og følge med i konkrete sager, indbyrdes konflikter eller politiske op- og nedture. Dansk politik er hverdagskost for danskerne.
Situationen er dog markant anderledes, hvis man vil følge med i, hvad der foregår i Bruxelles på Rue Wiertz i Europa Parlamentet. I Danmark er der nemlig ikke tilstrækkelig med oplysning og nyheder i medierne om, hvad der foregår i og omkring Europa-Parlamentet.
Hvor ved du det fra, tænker du måske, hvis du ellers ikke tænker det samme. Konklusionen har jeg fra sidste side i mit speciale: ”EU NEWS: How can we make it more accessible to the Danish Public?”. Et speciale som jeg forsvarede i sommers efter et halvt års intensivt research-arbejde.
Christiansborg er højt prioriteret
Danske nyheder vægtes højere og er dermed mere dominerende på de danske medieflader til hverdag. Det er et problem i en tid, hvor vi har et stigende behov for at samarbejde på tværs af lande i Europa og resten af verden.
Specialet analyserede i grove træk, hvordan medierne og medlemmerne af Europa-Parlamentet i Danmark bør gøre deres historier og nyheder mere attraktive og tilgængelige for borgerne i Danmark.
Specialet, som er fortroligt af hensyn til de medvirkende, der både favner journalister, politikere fra henholdsvis Folketinget og Europa Parlamentet – samt andre med tæt relation til EU’s intuitioner- og medielandskabet i Danmark.
Konkrete forslag til forandring
1. Send flere journalister til Bruxelles
Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside har vi cirka 16 journalister i Bruxelles på nuværende tidspunkt. Det er ikke mange sammenlignet med antallet af journalister med fast skrivebord på Christiansborg og omkring.
DR ansatte tidligere på året to nye journalister, der skulle fordybe sig i EU-stof. Dette fremgik af DR’s LinkedIn profil i et opslag, der omhandlede de nye ansættelser. Det er positivt, at DR kan se vigtigheden i mere EU-fokuseret stof. Jeg ser dog et reelt problem i, at de to journalister blev ansat med base i DR-byen. Fra DR-byen kan de ikke være på tæt hånd med hverken europarlamentarikerne, opleve de historiske begivender i Bruxelles eller danne sig en direkte fornemmelse af forskellige politiske sager, der tager sit udspil fra Europa Parlamentet.
Desto længere vi tager journalisterne fra politikerne, desto sværere bliver det også for danskerne at både forstå og følge med i de store udfordringer, som EU’s medlemslande står overfor lige nu og i fremtiden.
Vil man lave god journalistisk i og omkring Europa Parlamentet, så kræver det flere journalister. Dem vi har nu, gør et godt stykke arbejde efter min mening, og journalisterne er meget værdifulde for os danskere. Når man hjemme i Danmark beslutter at producere en podcast eller hive et citat ud pr. telefonen, så bliver det bare ikke det samme, som når man er tæt på hverdagens puls og kan mærke tempoet, der arbejdes under.
Det kræver, at man kan være med på gangene, begå sig i miljøet, have et bekendtskab til assistenterne, stille skarpe spørgsmål på gangene i Parlamentet og følge den non-verbale kommunikation, som også har sit at skulle have sagt omkring en afstemning, debat eller anden politiker.
”Jeg har sagt i mange år efterhånden, at mængden af stof, som er relevant for alle danskerne, er relativt til antallet af journalister, der beskæftiger sig med stoffet – er fuldstændig uproportionalt, Bruxelles – Christiansborg. Der er absolut ingen sammenhæng”- Stine Bosse.
Stine Bosse er én af mine kilder i specialet. Jeg er personligt enig, og min opfordring er derfor: Send flere journalister til Bruxelles og skab flere interessante praktikmuligheder i Bruxelles for journalisterne. Vi kan ikke klare os uden dem.
2. Personlig kommunikation med kant
En god bruger af sociale medier er efter min mening professionel i forhold til sit erhverv med et twist af hverdag, livsstil og interesser. Autentisk kommunikation har aldrig været vigtigere i en tid, der særligt på sociale medier er domineret af at fremstå perfekt og magtfuld. Særligt politikerne kan være med til at skabe øget opmærksomhed på dem selv blandt danske borgere og journalister. Når det så er sagt, skal en Instagram-profil heller ikke ende som en kanal, hvor der postes for meget internt indhold, som modtageren ikke finder relevant og kan relatere sig til.
Kommunikation på digitale medier fungerer generelt super godt, når indholdet er differentieret alt efter hvilket medie, der bruges. Dette betyder blandt andet, at man nødvendigvis ikke poster det samme opslag på Facebook som på Instagram, men at man tilpasser indholdet til mediet. Instagram er eksempelvis et langt mere visuelt medie, hvor det giver god mening at kommunikere i selve billedet/videoen og lade teksten være klar, enkel og ikke for lang i alle sammenhænge. Der kan dog altid være undtagelser.
”Sørg for åbent at fejre lovforslag/lovændringer mere på sociale medier – vis hvad EU gør, (og hvad de ikke har indflydelse på), så vi ikke i en situation som Brexit, hvor man stemmer i blinde på baggrund af manglende viden om EU’s beføjelse” – Anonym respondent i spørgeskemaundersøgelse.
Sproget, der anvendes, er et vigtigt element, når et budskab skal formes, hvis der skal opnås succes og skabes historier, som modtageren kan identificere sig med. Kommunikationen bør være tænkt mere ind i, hvem modtageren er, hvis et budskab skal lande godt.
3. Mere fokus på de politiske grupper
Foto fra Europa Parlamentet i Danmark, link
Europa Parlamentet er en politisk kampplads nøjagtig ligesom Folketinget. Inde i Europa Parlamentet er der lige så mange meninger, som der er grupper og parlamentarikere. Det er derfor også vigtigt, at vi får et øget fokus i Danmark på de politiske grupper i Parlamentet og kender til deres forskellige politiske linjer, medlemmer og ikke mindst de forskellige gruppers indflydelse.
”Der er langt mere mediedækning til Roskilde festival end der er i EU. Udover det kunne danske medier også tage deres rolle som vagthund mere seriøs, det er som om at blot fordi beslutningerne foregår i Belgien, så er der ingen kontakt nationalt, hvilket gør det umuligt for normale mennesker at følge med i beslutningerne” – Anonym respondent i spørgeskemaundersøgelse.
4. Kunsten i Co-creation
Digitaliseringen giver os mange nye muligheder for at kommunikere på kryds og tværs af medier og kanaler. Dette kan man udnytte rigtig godt ved at anvende co-creation, særligt som medlem af Europa Parlamentet, også kaldet MEP’er. Arbejdet med co-creation handler grundlæggende om, at man finder en medkommunikatør, der gerne vil være med til at fortælle og formidle et budskab.
Co-creation kan eksempelvis være, at man som MEP’er ønsker at debattere landbrugsstøtte. I stedet for at lave en kronik, et tweet med en holdning eller et Instagram-post, hvor man står alene ude på marken – jamen så er man faktisk i selskab med en landmand, der måske deler samme holdning og vil være åben omkring økonomi og fremtiden for landbruget. På den måde kan politikeren og case-personen gå sammen om at skabe et mere autentisk budskab, der kommer ned i øjenhøjde samtidig med, at det er relaterbart for modtageren.
Dette kan jo også gå hen og skabe mere synlighed, hvis vi kigger med de analytiske briller, da landmanden måske vælger at dele historien med sine følgere, og derved skaber en ny form for debat og opmærksomhed.
Komplicerede lovgivninger og sager kan for modtageren forekomme nemmere og mere overskuelig, hvis den primære afsender ikke altid kun er politikeren alene. Dette mener jeg både gælder ved national og europæisk politik.
5. Vejen ned af data-stien
Digitaliseringen giver os også mulighed for at undersøge content og evaluere på performance. Når et budskab er sendt ud i cyberspace, kan det som afsender være meget fordelagtigt ar analysere data efterfølgende. På den måde kan man nemt se, hvad der bliver reageret på, hvornår at der bliver reageret, og hvordan stil, sprog og timing kan tilpasses for succes. Succeskriterierne, man oplever som afsender, kan man tage med i sit næste post, og hvad der ikke fungerede optimalt sidst, kan man således lettere justere på til næste gang. Det er også nemmere at målrette sin kommunikation, når man anvender sin data strategisk.
En anden god måde at arbejde med data og optimering på er ved at anvende tagging. På den måde kan man nå længere ud og favne bredere. Dette plejer at påvirke algoritmerne på diverse platforme, men alt er i konstant udvikling. Så hvad der virker i dag, kan vi ikke være sikre på set fra et dataperspektiv vil virke på samme måde om et år.
Det er min anbefaling, at man altid holder øje med tal, timing, kommentarer og eventuelt hvordan, at ens indhold bliver delt andre steder. Det er muligt at købe sig analyseværktøj, men det er ikke altid, at en maskine kan læse og forstå de pointer, som modtageren har haft og givet som kommentar eller ved en deling. Dette indhold bør analyseres af vores egne øjne efter min mening.
Nøglen til forandring
Vi skal læse flere EU-artikler, kommentere mere, følge, like, dis-like og stille spørgsmålstegn ved, hvad der foregår i og omkring Europa Parlamentet. Jeg tror, at det er den eneste måde, at vi kan påvirke politikerne.
Vi lever en tid, hvor sidevisninger og antal besøgende har en stor betydning for, hvordan nyheder bliver vægtet. Sådan tror jeg desværre også, at det bliver i fremtiden.
Slutteligt er det også værd at fremhæve, at vi lever i en tid, hvor alt det negative ofte fylder signifikant mere end det positive i mediebilledet. Det mener jeg også er et problem, når man skal have en befolkning til at se lyset i det europæiske samarbejde. Det er derfor også min klare anbefaling, at man både som medie og MEP’er også bruger tid på også at kommunikere positive begivenheder omkring det europæiske samarbejde, når det giver mening.
Jeg håber, at de danske medier, MEP’er og Europa Parlamentet vil skrue op for kommunikationen på sociale medier, bruge co-creation når en historie fortjener mere end én stemme og huske også at fortælle os, når det går godt. Jeg ved godt, at man både som MEP’er og journalist har en travl hverdag præget af konstant forandring, men jeg håber på at se flere nyheder i fremtiden.
Slutteligt er det også vigtigt at fremhæve: ”At selv den bedste kommunikation kan ikke erstatte dårlig politik”, som én af mine interviewpersoner forklarede mig i et interview efter en karriere med + 20 år i de europæiske institutioner.
Tak fordi I læste med.
Note: Specialet er ikke offentlig tilgængeligt, da det indeholder fortrolige informationer.
Kilde til Udenrigsministeriets korrespondent liste i Bruxelles: https://eu.um.dk/da/info%20om%20dk%20i%20eu/presse/
Kilde til foto af gruppefordeling i Europa Parlamentet: https://www.europarl.europa.eu/denmark/da/danske-mep-er/gruppeoversigt-over-de-danske-mep-er-i-europa-parlamentet
Kilde til DR-post på LinkedIn:
Læs mere om DR’s ansættelser af nye journalister på EU-området her. Historien er fra marts 2020.
