Den seneste uge har budt på flere nye tiltag fra EU og Europa. Vi giver her en gennemgang af nogle af de store nyheder.

Nye sanktioner mod Rusland

I EU er man blevet enig om en ny sanktionspakke mod Rusland. Den seneste sanktionspakke kommer efter et par uger med russisk optrapning af konflikten i Ukraine. Derudover har Rusland annekteret store landområder i Ukraine, efter der blev afholdt valg, som af flere blev opfattet som ulovlige. Den nye sanktionspakke indeholder også flere nye sanktioner mod personer og virksomheder, og håbet er, at den kan lægge pres på den russiske regering og økonomi. Læs mere om den nye sanktionspakke her.

EU er enige om en fælles oplader til alt

I onsdags blev Europa-Parlamentet enige om, at vi skal have en oplader til alt vores elektronik. Det betyder, at man ikke længere skal benytte forskellige opladere til mobiler, computere, høretelefoner osv. Formålet er både at beskytte miljøet og så er formålet, at det kommer forbrugerne til gavn. Universalopladerne bliver en realitet inden udgangen af 2024. Læs mere om lovforslaget her.

Første udkast til at gøre EU til en sundhedsunion

Efter erfaringerne fra Covid-19 har EU arbejdet på at sammenkøre mere af vores sundhed. Europa-Parlamentet har nu godkendt nye foranstaltninger, der skal gøre EU bedre i stand til at forebygge og kontrollere udbrud sygdomme og samtidig blive bedre til at håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler. EU vil forlænge det center, som har fungeret midlertidigt under Covid-19. Centeret skal blandt andet overvåge nye sygdomme og koordinere samarbejdet på tværs af Europa. Læs mere om de nye tiltag her.

EU-topmøde i Prag

EU-lederne mødes i Prag fredag den 7. oktober 2022 for at diskutere de tre mest presserende spørgsmål som EU står over for, nemlig Ruslands krig i Ukraine, energi og den økonomiske situation. Læs mere om topmødet her.

Forud for EU-topmødet d. 6 oktober mødtes 44 ledere fra Europa for at drøfte sikkerhed og energi. Håbet er, at man kan skabe en kreds af politiske allierede i Europa, som kan stå sammen mod Putin. Læs mere om det møde her.

Danmark fejrede 50 år med EU

I søndags var det præcis 50 år siden danskerne var til stemmeurnerne for at afgøre, om Danmark skulle blive en del af EF. Det blev som bekendt til et ja og vi kan nu fejre, at vi har været en del af det europæiske samarbejde i 50 år. Læs mere det her.

Page Title

Bliv Medlem af Europabevægelsen