Kriserne står i kø i Europa. Vi har igen krig på kontinentet, klimakrisen mærkes også hos os – for vådt, for tørt eller for varmt. Og som konsekvens heraf søger flere og flere migranter mod Europas grænser. Mange borgere i Europa føler sig med god grund usikre på fremtiden.
De mange kriser og usikre økonomiske tider giver utryghed og kan ulykkeligvis betyde, at mange vælgere vil søge mod de mere yderliggående politiske partier i håbet om, at man kan få kriserne til at gå væk ved at lukke sig om sig selv eller drømme sig tilbage til en tid, som var engang.
Men i Den Europæiske Union er vi bundet sammen af mere end blot geografi. Vi er bundet sammen af værdier. Vi står sammen på den fundamentale tro på, at vi ved at samarbejde kan binde de europæiske nationer sammen og skabe et blomstrende fællesskab for fred, demokrati og pluralisme i verden. Det har vi troet på og bevist gennem årtier.
Alligevel bliver det kommende valg til Europa-Parlamentet ét af afgørende betydning. For vores demokratiske værdier er ikke uden modstykke. Tværtimod. Vores værdier er under angreb. Der er udfordringer, som kommer udefra: Ruslands ulovlige krig mod Ukraine, Kina, der er i fuld færd med at forankre sig som global magt, og det amerikanske præsidentvalg, der fylder os med usikkerhed.
Og så er der de udfordringer, der kommer inde fra EU’s egne medlemslande: En stigende højredrejning og EU-skepsis, og lande, der ser stort på menneskerettigheder og demokratiske spilleregler. Om det er indefra eller udefra – det er tendenser, som kalder – ja, ligefrem skriger – på et stærkere, demokratisk Europa. Det kalder på et mere selvstændigt Europa. Et EU, der tør at stå i egen ret. Et EU, der går forrest.
Vi har brug for en effektiv klimapolitik med en ambitiøs implementering af tiltag. Tiltag, der skal sikre, at vi opfylder de mål, som vi kun sammen kan indfri.
Vi skal styrke det europæiske forsvar, der efter at have lænet sig op ad USA og NATO i mange år, har brug for at kunne stå stærkere i egen ret.
Vi skal fra europæisk side engagere os meget mere i Afrika, hvis vi ikke ønsker at efterlade kontinentet til Kina og Rusland og lade dem tegne billedet af det nye Afrika. Et kontinent fyldt med muligheder, hvis befolkning om cirka 25 år vil udgøre 40 pct. af verdensbefolkningen.
Vi skal skabe bedre forudsætninger for at lære af hinanden i vores sundhedsvæsener i Europa – særligt med fokus på sjældne sygdomme, bekæmpelse af antibiotikaresistens og udveksling af forskningsdata.
Og fra dansk side skal vi træde helt ind i det europæiske samarbejde. Vi skal af med retsforbeholdet og euroforbeholdet. Vi skal stå stærkere i og med EU.
Sommerens Europa-Parlamentsvalg bliver et skæbnevalg: Enten lukker vi os om os selv og lader hånt om udfordringerne, eller tager det afgørende ansvar og laver løsninger sammen med vores europæiske venner. Jeg håber på det sidste.
