Lørdag 29. februar 2020 afholdt Europabevægelsen hovedbestyrelsesmøde i København. Her kan du læse landsformand Stine Bosses beretning. Det talte ord gælder.
Stigende opbakning til EU
Vi kan glæde os over en stigende opbakning til EU-medlemskabet. Det er der mange grunde til, og jeg tror, at vi har en aktie i det. De debatter, vi er med til at facilitere, har en flig af, at tingene går i en positiv retning. Men det er ikke givet. Vi kommer til at se i øjnene, at de næste fem år bliver mindst lige så udfordrende som de sidste fem. Jeg opfordrer til, at vi bliver ved med at diskutere vores EU-fællesskab.
Vi kan glæde os over, at vi har afholdt rigtig mange arrangementer sidste år. Vi sparede ikke på pengene op til de to valg. Weiss, Kira, Linea og mange andre var superengagerede i debatter rundt omkring i hele landet. Det gav øvelse til den egentlige valgkamp. Vi kan være stolte af et højt aktivitetsniveau i forbindelse med valgene.
Vi lever i vilde tider. Det er ingen walk in the park. Der er mørke skyer på himlen. Kun gennem solidaritet og blik for landenes særlige udfordringer kan vi lykkes. Klima begynder at blive et altoverskyggende tema for befolkningen. Der er ikke den ulidelige tøven, som vi ser på andre politikområder. Jens-Kristian Lütken har sagt i Altinget, pas nu på, at vi ikke går alt for hårdt til den, for så mister vi arbejdspladser. Jeg hilser den åbne diskussion velkommen.
Workshop 
Oplæg fra Marlene Wind Oplæg fra Marlene Wind 
Hovedbestyrelsen
Gør, som vi gør i Danmark
Klimaminister Dan Jørgensen fremhæver det europæiske fællesskab, når han taler klima. Danmark kan ikke udrette meget alene, men kan selvfølgelig meget sammen med andre. Det ville klæde hele fællesskabet, hvis man begyndte at gøre, som vi gør i Danmark.
Værre ser det ud, når det kommer til flygtninge og migration. På femåret for flygtningekrisen skal vi minde os selv om forskellen på flygtninge og migranter. Flygtninge flygter fra krig og personlig forfølgelse. Hvorimod migranter er en betegnelse for alle, der flytter sig, også dem, der søger bedre vilkår andre steder. Den sidste del er nødt til at blive fulgt hjem til deres egne lande. S-regeringens asylforslag var ikke langt fra hverken den gamle eller nye Kommissions forslag. Sikkert fordi der ikke er andre udveje. Udfordringen er siden da i den grad eskaleret. EU-Kommissionens formand har været ved den græsk-tyrkiske grænse for at markere den helt nødvendige solidaritet (red.).
Når vi har udfordringer som disse, må og skal vi altid huske vores fælles værdier. Jeg vil gerne genopfriske artikel 2: frihed, retsstaten, solidaritet, ligestilling. Det er vores fælles ståsted. Og det må være centralt i alt, hvad vi foretager os. Det er ikke let, men det er vigtigt.
Lissabontraktaten Art. 2 Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.
De forslag, som nu væver sig sammen mellem regeringen og EU-Kommissionen, handler om styrkelse af ydre grænser og om opbygning af landene i Afrika. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har netop besøgt Afrika. Det skal man tage højtideligt og som et vigtigt signal. Der er tanker om modtagecentre uden for EU. Den danske regering vil stadig ikke være med til distribution af flygtninge inden for EU. Og her forstummer samtalen.
Der er ikke noget, der er så godt for den yderste højrefløj, som når et uhørt antal migranter strømmer til Europa. Børn, kvinder og mænd i titusindtal. Særligt i Italien og på de græske øer er det et kæmpe problem. Man taler nogle steder om egentlig civil uro i Grækenland og en meget stor aggression rettet mod styret i Athen og EU, som i en lesbosboers optik ikke har gjort noget som helst. Det er en lækkerbisken for populister. Løsningen er sammenhold, fælles løsninger, og at alle lande skal bidrage. Også vi.
Dansk kommissær i særklasse
Danmark har fået en kommissær og næstformand for Kommissionen i særklasse, nemlig Margrethe Vestager. Hun er kommet med udspil til fremtiden for virksomheder inden for tech, hvor vi er håbløst bagud. De store sidder i USA og Kina. Her findes datahoteller, hvor virksomheder kan få adgang til data om os alle sammen. Vestager skal sikre regulering af data. Her kan Europa igen-igen skille sig ud, så vi kan stå godt i konkurrencen med USA og Kina.
At tænke sig, at magten er så koncentreret i Kina, som den er, og at tænke sig, at USA har så store magtkoncentrationer i toppen – på en eller anden filosofisk måde betyder det, at de to styreformer nærmer sig hinanden. Derfor skal vi værne om det europæiske liberale demokrati. Præcis derfor skal vi passe på EU i disse år.
Det bliver meget spændende at følge dette arbejde. Jeg sidder selv som formand for Djøfs TechDK-kommission og kommer tæt på skyggesiderne af alt det, vi i begyndelsen bare tænkte var rigtig fedt ved teknologien.
Brexit
Storbritannien forlader nu EU. Men hvordan? Hele løgnen, der førte frem til Brexit, betyder, at det ikke kan gå fredeligt for sig, som Theresa May gerne så. Boris Johnson og Nigel Farage ville både blæse og have mel i munden. Når Messerschmidt fra tid til anden føler sig kaldet til at tale om, at intet er hændt, er det vigtigt at huske, at intet endnu ér hændt. Ingen regler er ændret. Endnu! Bortset fra at britiske borgere henvises til køen for ikke-EU-borgere i lufthavnen. Det er kun begyndelsen. Der kommer konsekvenser, ikke kun for Storbritannien, men også for os.
Det langsigtede perspektiv
For så vidt angår mindsteløn er der mange holdninger. Som mange venter vi på EU-Kommissionens udspil. De arbejder på forslag med ønske om at lægge et gulv for arbejdstagere i EU. Meninger om dette kan være delte. Men vi er alle enige om, at solidaritet på tværs af grænser inden for EU er vigtig, og at den danske model skal beskyttes og bevares. Jeg tillader mig i denne skønne, bredspektrede bevægelse konsekvent at tage et europæisk, langsigtet perspektiv. I Europabevægelsen er vi stolte af at leve i et pluralistisk samfund. Og vi gør i Europabevægelsen en dyd ud af at kunne være uenige. Det er en styrke og legitimitet at kunne være uenige.
Gak, ingen diskussion og hardliners
Mange troede, at den nye regering ville lægge en stærk, positiv EU-linje efter to på hinanden følgende EU-positive valg. Vi var forhåbningsfulde. Ingen af agendapunkterne lader sig løse alene. Men så kom ”gak”. Så sagde forsvarsminister Trine Bramsen, at forsvarsforbeholdet ikke skal drøftes. Så kom hardliner blandt hardliners i EU’s budgetforhandlinger. Kun klimaminister Dan Jørgensen rager op, indimellem fulgt af Mattias Tesfaye. Det er svært at forstå.
Her må en appel gå ud: Det er langt lettere at påvirke positivt, end bare at være imod. Vi har superdygtige folk på posterne, både i embedsværk og som kommissær og viceformand. Vi kæmper langt over vores vægtklasse i Danmark, og kongeriget har en unik geopolitisk position og kan være instrumentelle for Frankrig og Tyskland. Derfor skal vi ikke tøve.
Til slut tak til jer alle for jeres engagement og en inderlig tak til vores super sekretariat, der de seneste fem år ikke har fungeret bedre.
Og lad det stå lysende klart. Alle her kan og må skrive i bevægelsens navn. Alene. Sammen også med mig, eller bare lave oplæg, som vi kan bruge videre. Det er det, der gør os stærke og unikke.
For i Europabevægelse kæmper vi for:
- Et fællesskab uden forbehold. Danmark med indflydelse i EU
- Fri bevægelighed i Europa. Væk med grænsebomme – effektive ydre grænser
- Frihed, demokrati og ligestilling. EU’s værdier er danske værdier
