Af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre
For nylig var antallet af danskere i EU-institutionerne til debat i Europaudvalget. Baggrunden var en række friske data, som dokumenterer ”underskuddet” i den danske repræsentation i EU relativt til Danmarks størrelse.
Problemet er størst i Europa-Kommissionen, hvor der er tæt på kun at være halvdelen af det antal danskere, som burde være der, hvis sammensætningen af nationaliteter skal afspejle Unionens befolkning – hvilket er Danmarks officielle målsætning. I Europa-Parlamentet ligger antallet af fastansatte danskere under chefniveau på omkring 80 procent af, hvad det burde gøre, og chefer er der stort set ingen af.
Retfærdigvis skal det siges, at vi i de øvrige institutioner ligger fint til, og vi ved også at tilsøgningen af praktikanter til EU-institutionerne er steget. Men Europa-Kommissionen er nu engang EUs største institution og selvsagt helt central for EU-lovgivningsprocessen, ikke mindst hvis man ønsker at påvirke processen tidligt, hvilket er en decideret dansk akilleshæl. Hvad værre er, i disse år pensioneres bunker af danske medarbejdere fra kommissionen efter lang og tro tjeneste. Det skaber fornyet efterslæb, for vi er simpelthen ikke i stand til at udfylde de positioner som de pensionerede danske medarbejdere efterlader i disse år.
En stor udfordring er den særlige optagelsesprøve, som kommende EU-embedsmænd skal bestå. Det er en omfattende omgang efter fransk forbillede, som afskrækker mange danske ansøgere. Over for Europaudvalget sagde finansminister Nikolai Wammen (S), at Danmark forsøger at få kommissionen overtalt til at udbyde en særlig dansk version af optagelsesprøven, men det lyder lige vel optimistisk i mine ører, at danske ansøgere skulle kunne opnå en sådan særbehandling. Hvis vi skal forfølge dette spor, ville vi umiddelbart være bedre stillet ved at afsøge mulighederne for et nordisk samarbejde.
Den anden store udfordring er manglende interesse. Det er synd og skam for en EU-karriere er velbetalt, og jeg har endnu til gode at møde den danske EU-medarbejder, som ikke mener EU en spændende faglig udfordring. Ikke mindst er det vigtigt for Danmark, og langt vigtigere end EUs ry og rygte i Danmark.
Med EU-formandskabet i 2025 i sigte vil der blive oprustet med medarbejdere i EU fra dansk side, og jeg håber dels at formandsskabet kan øge interessen, men også at vi kan fastholde interessen efterfølgende. Vi er på vej mod den klimaneutrale økonomi, og Danmark har fantastiske muligheder for at sætte sit aftryk på den grønne globale dagsorden, men vejen til dansk indflydelse går umiskendeligt gennem EU.
Derfor er der brug for at vi italesætter EU som vores mulighed, og ikke vores modsætning. Det bør være en fælles opgave for danske virksomheder, politikere, uddannelsesinstitutioner, medier og interesseorganisationer at arbejde for større dansk engagement i europæisk politik, for det er simpelthen en fejltagelse at lade være.
I øjeblikket er den danske tilslutning til EU større end nogensinde, og iøvrigt en del større end gennemsnittet for andre EU-lande. Derfor mener jeg at tiden er moden til at fokusere på et større dansk EU-engagement på tværs af samfundet. EU modarbejder hverken den danske model eller står i vejen for at vi kan bygge flere havvindmøller i Nordsøen og Østersøen. Derimod er EU vores ubetinget vigtigste samarbejdspartner om demokrati og velfærd, og det burde den danske repræsentation i EU afspejle meget mere end tilfældet er.
