Vores Europa
Undervisningsmateriale
Bliv medlem
Arrangementer
Ungdommens Europa og EU’s charter om grundlæggende rettigheder
På denne side kan du finde lærervejledning og arbejdsspørgsmål til undervisningsbogen Vores Europa
Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i interviewbaserede reportager. I reportagerne møder vi blandt andre flygtninge på Lesbos, unge briter på vej ud af EU, kriseramte sydeuropæere ansigt til ansigt. Ved at bruge undervisningsmaterialet kan eleverne anvende og perspektivere viden, begreber og metoder fra kernestoffet. De kan undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Europa og få blik for menneskets handlinger i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng. Materialet kan også bruges i sammenhæng med undervisning i EU’s grundlæggende rettigheder.
Materialet er lavet i et samarbejde mellem Vores Europa og Europabevægelsen og er udarbejdet med afsæt i kernestoffet i samfundsfag og historie på gymnasieniveau. Materialet kan også bruges i andre fag på gymnasieniveau, eksempelvis psykologi, sprogfag, international økonomi eller de tværfaglige opgaver og projektuger.
Otte tekster med mange mulige temaer
Her kan du se en oversigt over hvilke temaer, man kan arbejde med i sammenhæng med materialet. Læs mere om de enkelte teksters muligheder ved at læse lærervejledningen til de enkelte tekster.
Klik på et af følgende emner for at downloade lærevejledning og arbejds spørgsmål til temaet.
Målgruppe
Materialet supplerer samfundsfags- og historieundervisningens kernestof, men kan også bruges i andre fag, eksempelvis psykologi, sprogfag, international økonomi eller i de tværfaglige opgaver og projektuger. Undervisningsmaterialet kan bruges på alle niveauer på gymnasiale uddannelser. Niveauet justeres automatisk ved udvælgelsen af, hvilke arbejdsspørgsmål, der arbejdes med, og på hvilket niveau, der undervises i de temaer, som teksterne knytter an til
Undervisningstemaet
Det anbefales at arbejde med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Menneskerettighederne som tema i sammenhæng med læsningen af reportagerne. Charteret fastslår EU’s værdier og forpligtelse til at respektere Menneskerettighederne.
Det tager kun to lektioner at komme ud i Europa
Vores forslag er at bruge to lektioner for hver tekst I arbejder med på klassen. I den første undervisningstime undervises der i den del af kernestoffet, som reportagen er skrevet som supplement til. I lærervejledningen til den enkelte tekst kan du finde hvilke temaer fra kernestoffet der ville være oplagte at undervise i.
Derefter læser eleverne den valgte reportage fra Europa – eventuelt hjemme. Her får de personliggjort og nuanceret det kernestof, I har arbejdet med i den foregående lektion. I anden lektion arbejdes der med de arbejdsspørgsmål, som passer til det valgte tema. Vores Europas videoreportager finder du på siden for arbejdsspørgsmålene, og disse videoer kan fungere som input til undervisningen. Styrken er at teksterne kan bruges som aktuelle levende cases, hvor viden, teori og begreber fra kernestoffet kommer i spil. I samfundsfag får eleverne diskuteret og reflekteret over aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
I historie vil eleverne stille spørgsmål til fortiden for at forstå den komplekse virkelighed, de lever i. Teksterne er rige på citater fra mødet med unge i Europa. Samtalerne er blevet optaget på diktafon eller kamera og de medvirkende kan derfor citeres præcist.
Kontakt
Europabevægelsen
Rosenørns Allé 35, 1.th.
1970 Frederiksberg C
Telefon: +45 33 141 141
CVR: 46113128
Mail: europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
HAR MODTAGET TILSKUD FRA