Det skiftende sikkerhedspolitiske landskab sætter det danske forsvarsforbehold under yderligere pres.
Det har længe været påpeget blandt mange, at USA har trukket sig mere tilbage på den globale scene. Det udfordrer EU-landene, som i højere grad må re-tænke det sikkerhedspolitiske landskab. På ganske kort tid har det europæiske sikkerhedspolitiske landskab desuden udviklet sig yderligere. Her er tre vigtige udviklinger:
– for nyligt annoncerede Tyskland, at man vil investere 2 % af BNP i forsvar i tråd med NATOs målsætning
– EU-landene har besluttet at finansiere våben-leverancer til Ukraine. Det er et historisk skridt
– Under det franske formandskab har præsident Emmanuel Macron allerede sat stort fokus på begrebet “strategisk autonomi”, som indebærer øget suverænitet på cybersikkerhed, forsvarssikkerhed og forsyningssikkerhed.
Hidtil har den danske regering, navnlig tidl. forsvarsminister Trine Bramsen, betonet, at den brændende platform manglede for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Formand for Europabevægelsen Stine Bosse lægger vægt på, at det seneste ugers sikkerhedspolitiske udvikling netop skaber denne brændende platform og i højere grad nødvendiggør en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Hvad betyder forsvarsforbeholdet i dag?
Det danske forsvarsforbehold betyder i dag, at Danmark ikke kan deltage i det såkaldte PESCO-samarbejde, som indebærer fælles initiativer, såsom forskning og forsøg med ubemandede undervandsdroner samt en spionskole. Samtidig kan Danmark heller ikke deltage i fælles forsvarsmissioner – selv hvis vi gerne ville. Afskaffede man forsvarsforbeholdet ville Danmark modsat ikke være tvunget til at deltage i fælles forsvarsmissioner. Endelig betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke har den samme stemme i den forsvarspolitiske debat om, hvor EU skal bevæge sig hen på de områder, hvor Danmark er uden for indflydelse.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at Europabevægelsen ikke ser en afskaffelse af forsvarsforbeholdet som en modsætning til NATO. I stedet kan afskaffelse af forsvarsforbeholdet føre til et mere effektivt forsvarspolitisk samarbejde i EU – som et supplement til og en styrkelse af NATO.
Derfor ønsker Europabevægelsen debat om forsvarsforbeholdets konsekvenser med henblik på en senere afstemning.
Bliv medlem af Europabevægelsen
