I marts har vi fået en ny medarbejder i Europabevægelsen. Casper Hedegaard er begyndt i stillingen som eventansvarlig hos os, og det er vi meget glade for.

Casper er uddannet cand.merc i international ledelse og marketing fra CBS og har international erfaring fra Paris og London. Derudover har Casper mange års erfaring fra foreningslivet og den politiske verden, hvor han har lavet et utal af arrangementer og events. Casper er også initiativtager til Det Europæiske Folkemøde, der skal finde sted i Mariager i 2022.

Vi glæder os over, at det er Casper, der får ansvaret for Europabevægelsens spændende arrangementer!