PRAKTIK: Europabevægelsen søger praktikant til events

Vil du lære om projektledelse, politiske arrangementer og udvikling af nye debatkoncepter?

Europabevægelsen tilbyder en 5-6 måneders praktikplads i efteråret 2025.

Efteråret 2025 vil være ekstraordinært spændende for praktikanter. Som en del af vores team under det danske EU-formandskab vil du opleve en øget aktivitet, og det er den perfekte tidspunkt at dykke ned i politisk oplysningsarbejde.

Som en del af eventteamet vil du sammen med projektlederen kobles på Europabevægelsens mange initiativer med at lave arrangementer og EU-debat rundt i landet. Du lærer om projektledelse samt projektstyring og får desuden et stort ansvar for at afvikle og udvikle debatarrangementer. Du vil være med til at planlægge og afholde events på fx folkemøder og forskellige typer uddannelsesinstitutioner.

Du kommer samtidig til at bidrage til den politiske kommunikation relateret til eventafholdelsen. Vi sammensætter opgaverne ud fra dine kompetencer og ønsker.

Derudover vil der også være andre opgaver i Europabevægelsens sekretariat såsom research, administrative og andre ad hoc-opgaver. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • Er struktureret og selvkørende.
  • Har erfaring med at afholde arrangementer.
  • Kender til EU og/eller har en god politisk forståelse.
  • Er udadvendt og kan tale til og med mange forskellige mennesker.
  • Har lyst til at lære men også bruge dine egne erfaringer og kompetencer i jobbet.
  • Har gyldigt kørekort.

Det vigtige er ikke din studieretning, men dit drive, menneskelige egenskaber og din lyst til at udvikle dine kompetencer.

Du kan forvente:

  • Gode muligheder for at afprøve din teoretiske viden i praksis.
  • Sparring og læring omkring projektledelse og afholdelse af arrangementer.
  • Udvikling af dine kommunikative kompetencer.
  • Mulighed for at skabe et solidt netværk til mange relevante aktører på den europapolitiske scene.
  • Et uformelt miljø som ofte er travlt, men også sjovt at være en del af.

Du kommer til at indgå i et lille team, hvor hverdagen til tider er hektisk, men hvor vi på tværs af vores fagligheder lærer af hinanden og har det sjovt. Tonen er uformel og du vil være en del af Europabevægelsen sekretariat på Frederiksberg. Du skal forvente varierende arbejdstid, særligt i forbindelse med aktiviteter udenfor almindelig arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer/ugen.

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes ligeledes til Oliver på obn@europabevaegelsen.dk

Frist: 1. juni 2025, men vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Praktikperiodens start 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2800 medlemmer forankret i 9 regionsafdelinger i hele landet.

envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram