Det Europæiske Ungeråd mener, at EU bør prioritere fælles militære
indkøb, databaser og våbensystemer for at sikre et sammenhængende
forsvar. I dag opererer de europæiske medlemslande med et hav af
våbensystemer og et utal af isolerede it-løsninger, hvilket skaber
unødvendig kompleksitet og svækker vores reaktionsevne. Denne
fragmentering betyder, at medlemslandenes forsvar ofte ikke kan
kommunikere effektivt med hinanden i kritiske situationer.

Vi foreslår derfor implementeringen af ét fælles europæisk
styringssystem, der sikrer fuld interoperabilitet på tværs af alle EUlande. Ved at harmonisere vores militære hardware og software kan vi
optimere ressourceforbruget, styrke vores kollektive slagkraft og
mindske afhængigheden af eksterne leverandører. Et integreret
forsvarssystem er ikke blot et spørgsmål om effektivitet, men en
nødvendighed for Europas sikkerhed og strategiske handlefrihed i en
uforudsigelig verden.

For at eliminere en kritisk sikkerhedsrisiko må EU-lande udfase brugen
af amerikanske tjenester i den offentlige sektor til fordel for europæiske
alternativer inden for dokumenthåndtering, servere, betaling og mail. EU
er blevet faretruende afhængig af amerikanske tech-giganter. Det
betyder, at disse virksomheder i princippet kan "lukke for adgangen" i
morgen, hvilket vil efterlade europæiske myndigheder og virksomheder i
en lammet og uoverskuelig situation.

Vi foreslår derfor en målrettet støtte til videreudvikling af europæiske itsystemer, så deres kvalitet matcher de amerikanske standarder. Ved at
skabe egne løsninger sikrer vi, at Europas digitale infrastruktur ikke kan
bruges som et geopolitisk våben mod os. Det er afgørende for vores
suverænitet, at vi ejer de systemer, vores samfund kører på, så vi ikke
blot er brugere på lånt tid, men herrer i eget hus.

Det Europæiske Ungeråd støtter Europa-Parlamentets udtalelse om, at
man skal investere yderligere i en økonomisk forstærkning af fælles
europæiske beredskabsmekanismer som f.eks. European Civil
Protection Pool. Samtidig mener ungerådet, at man yderligere bør øge
den økonomiske støtte til Emergency Response Coordination Centre og
RescEU programmerne. Derover er det vigtigt, at man i takt med, at den
økonomiske støtte øges, sikrer hurtigere mobilisering og udbetaling af
midler fra disse krisereserver, så EU kan reagere mere effektivt ved
akutte katastrofer som oversvømmelser, jordskælv eller naturbrande.

'Vi mener, at det er absolut essentielt, at EU styrker den fælles
ansvarsfølelse for håndtering af klimakrisen. Naturkatastrofer er ikke et
spørgsmål om nationalstater, men transnationale trusler mod den
overordnede sikkerhed. Derfor bør EU integrere klimaberedskabet i
forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Det Europæiske Ungeråd mener, at EU i langt højere grad bør styrke sin
interne energiproduktion for at mindske afhængigheden af importeret
gas og olie fra stormagter som Rusland, Kina og Saudi-Arabien. Det
indebærer en målrettet udbygning af vedvarende energikilder i
medlemslandene samt udviklingen af et fuldt integreret, fælles
europæisk elnet. Et sådant elnet vil gøre det muligt at udnytte
energikilderne mere effektivt på tværs af landegrænser og skabe et
mere robust og sammenhængende energisystem i Europa.

Samtidig bør Europa fortsætte arbejdet med at diversificere sin
energiforsyning og sine importkilder yderligere. Når energien hentes fra
flere forskellige leverandører, reduceres sårbarheden over for politiske
og økonomiske risici, hvilket styrker Europas energisikkerhed på lang
sigt.

EU må sikre fuld suverænitet over sin infrastruktur for at beskytte
samfundet mod geopolitisk afpresning. Selvom militær og software er
afgørende, udgør vores havne, lufthavne, energinet og undervandskabler
den rygrad, vi alle støtter os til. At strategiske knudepunkter i dag
kontrolleres af eksterne stormagter, skaber en farlig afhængighed, der
svækker vores konkurrenceevne og gør os sårbare over for
prisstigninger, sanktioner og sabotage. Dette rammer i sidste ende den
civile befolkning gennem usikker forsyning og økonomisk ustabilitet.

For at modvirke denne sårbarhed ønsker vi massive investeringer i
fælles europæiske løsninger. Vi ønsker, at europæiske virksomheder
gives forrang i offentlige udbud vedrørende kritisk infrastruktur for at
sikre, at vitale aktiver forbliver under europæisk kontrol. Dette skal
suppleres af et tættere samarbejde om fælles overvågning af eget
territorium samt krav om, at samfundskritiske data lagres i europæiske
datacentre. Ved at prioritere egne virksomheder og interne løsninger
frem for kortsigtet ekstern finansiering, styrker vi det fundament, der er
nødvendigt for, at EU kan agere som en uafhængig og moralsk aktør på
verdensscenen.

Vi bør etablere flere fælles europæiske øvelser samt et
udvekslingsprogram for værnepligtige og soldater i militær
basisuddannelse inspireret af Erasmus+. Et sådant program kan give
unge soldater mulighed for i en kortere periode at træne i et andet EUland og få indsigt i forskellige militære systemer, beredskabsstrukturer
og samarbejdsformer.

I dag gennemføres mange fælles militære øvelser primært gennem
NATO eller i regionale samarbejder, eksempelvis i Norden. Samtidig har
den internationale sikkerhedssituation skabt større usikkerhed om, hvor
stærkt NATO-samarbejdet vil stå på længere sigt. Derfor bør EU i højere
grad udvikle og styrke sine egne rammer for militært samarbejde.

Erfaringer fra det danske Værnepligtsråd viser, at fælles øvelser kan
være både fagligt og personligt meget givende for værnepligtige.
Initiativer som disse vil ikke blot styrke samarbejdet mellem europæiske
styrker, men også bidrage til en stærkere fælles europæisk ånd og
dermed til et mere sammenhængende europæisk forsvar.

Ligestilling og bedre velfærd i militæret bør være en central del af EU’s
fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. EU bør derfor arbejde for højere
standarder for uniformer og udstyr til både kvinder og mænd, stærkere
mekanismer mod mobning og seksuel chikane samt bedre støtte til
familielivet, herunder muligheder for børnepasning i forbindelse med
internationale missioner. Samtidig er det vigtigt aktivt at udfordre
forestillingen om, at militæret først og fremmest er en mandlig
profession.

Kvinder møder fortsat strukturelle udfordringer i mange europæiske
militær. Ifølge European Organisation of Military Associations and Trade
Unions handler det blandt andet om udstyr, der primært er designet til
mænd, forekomsten af seksuel chikane, utilstrækkelig støtte til
børnepasning ved udsendelser samt en markant underrepræsentation
af kvinder i ledende stillinger. Dette afspejles også i militære
organisationers ledelse, hvor kvinder ofte er stærkt
underrepræsenterede i bestyrelser og beslutningsorganer.

Forskningen peger samtidig på forskelle i trivsel. En norsk undersøgelse
viser, at flere kvindelige soldater i alderen 20–39 år rapporterer mentale
helbredsproblemer end deres mandlige kolleger, og i aldersgruppen 30–
39 vurderer dobbelt så mange kvinder deres helbred som dårligt.
Danske data viser desuden, at værnepligtige, særligt kvinder, oftere
kommer til skade end fastansat personel. Det er problematisk, fordi
værnepligten samtidig fungerer som en af de vigtigste
rekrutteringskanaler til forsvaret.

Afskaffelsen af retsforbeholdet er afgørende for at styrke
sammenhængskraften i EU og give Danmark mulighed for fuldt ud at
deltage i og præge det europæiske samarbejde. I dag står Danmark
som udgangspunkt uden for centrale dele af EU’s samarbejde om
grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi, hvilket
begrænser vores mulighed for medbestemmelse på områder, der i
stigende grad kræver fælles løsninger.

Uden et fuldt medlemskab og et tæt samarbejde med Europol står
Danmark svagere i arbejdet med at bekæmpe grænseoverskridende
kriminalitet og komplekse sikkerhedstrusler. En afskaffelse af
retsforbeholdet vil styrke mulighederne for effektiv
informationsudveksling i sager om terror, menneskehandel og
cyberkriminalitet og dermed forbedre Danmarks evne til at handle
hurtigt og koordinere med vores europæiske partnere.

I en tid, hvor kriminalitet og sikkerhedstrusler i stigende grad bevæger
sig på tværs af landegrænser, er et stærkt retligt samarbejde i Europa
afgørende for at sikre tryghed og stabilitet. Derfor ser vi afskaffelsen af
retsforbeholdet som et vigtigt skridt mod et mere effektivt og
sammenhængende europæisk samarbejde.

EU-flaget bør fremover indgå som en fast del af mærkningen på
uniformer, kampvogne, fregatter og andet militært udstyr - placeret side
om side med de nationale flag. Et sådant tiltag vil have en stærk
symbolsk betydning. Det vil tydeliggøre, at de europæiske lande står
sammen om deres sikkerhed og værdier, og sender et klart signal om
europæisk sammenhold over for omverdenen.

Samtidig kan det bidrage til at styrke en fælles europæisk identitet og
sammenhængskraft i en tid, hvor internationale magtforhold i stigende
grad udfordrer Europas position. For de udsendte soldater vil EU-flaget
desuden fungere som en konstant påmindelse om, at deres indsats ikke
kun sker på vegne af deres eget land, men også som en del af et større
europæisk fællesskab.

For at sikre en mere kontinuerlig og omfattende dækning af EU’s
arbejde, foreslår vi at etablere en EU-baseret støtteordning til
journalister. Ordningen skal give tilskud til mediers lønomkostninger til
Bruxelles-korrespondenter og journalister, så flere redaktioner får
mulighed for at have faste medarbejdere til at dække EU-stoffet.
Formålet er at skabe et stærkere incitament for medier til at prioritere
EU-dækning og dermed styrke den løbende journalistiske
tilstedeværelse i Bruxelles.

Der findes allerede i dag en EU-støtteordning, som på projektbasis giver
tilskud til medier til kommunikationsaktiviteter fra Europa-Parlamentet,
der bidrager til kampen mod desinformation og formidler pålidelige og
upartiske oplysninger om Europa-Parlamentets arbejde. Denne ordning
finder Ungerådet både vigtig og relevant, og vi foreslår derfor, at den
udvides, så den også understøtter en mere permanent journalistisk
dækning af alle EU’s institutioner.

I dag er der kun 14 danske journalister, der fast dækker EU. Det mener vi
i Det Europæiske Ungeråd ikke udgør et tilstrækkeligt fundament for at
sikre borgerne i Danmark en grundig og vedvarende indsigt i EU’s
arbejde. Med en styrket støtteordning kan en mere omfattende
journalistisk dækning bidrage til bedre folkeoplysning og sikre adgang til
pålidelig og objektiv information. I en tid præget af stigende
misinformation og forsøg på påvirkning fra fremmede stater er dette
vigtigere end nogensinde.