Af Christiane Miβlbeck-Winberg, Europapolitisk chef i DA
Det indre marked fylder 30 år i 2023. Den runde fødselsdag giver anledning til at reflektere over det indre markeds resultater og fordele, identificere mangler og fremtidige prioriteter for det indre marked, så det fortsat kan spille en central rolle.
I tre årtier har det indre marked nu været drivkraft for økonomisk vækst og helt overordnet gjort de europæiske borgeres liv lettere. Derfor er der god grund til at fejre den runde fødselsdag.
Det indre marked har også været en kæmpe gevinst for Danmark. Samlet set giver det indre marked 100 mia. kroner mere til Danmark hvert eneste år – og helt konkret betyder det, at en gennemsnitsfamilie har en økonomisk gevinst af det indre marked på 65.000 kr. om året.
Samtidig er det indre marked også en stærk jobmotor. Flere hundredtusind jobs er enten direkte eller indirekte knyttet til eksport i det indre marked – og på den måde er det indre marked også med til at skabe flere arbejdspladser og større velstand i Danmark.
Endeligt skaber den frie bevægelighed, som er et af grundpillerne i det indre marked, muligheden for at EU’s borgere kan arbejde, hvor de vil i EU til gavn for både den enkelte, men også virksomhederne, som kan hyre de rette kompetencer.
Alt er ikke lutter lagkage
Selvom der er meget at fejre – og det indre marked gennem tiden har fjernet betydelige hindringer for den fri bevægelighed – så er der stadig et stort potentiale for forbedring.
713 mia. euro eller omtrent 5.312 mia. kroner svarende til næsten to gange af Danmarks årlige BNP. Så meget vurderer Europa-Parlamentets forskningstjeneste, at der er af potentielle gevinster for den europæiske økonomi inden udgangen af 2029, hvis medlemslandene fjerner barrierer, harmoniserer regler, sikrer rettigheder og håndhæver lovgivningen bedre inden for det indre marked.
Samtidig er der store gevinster at høste ved den frie bevægelighed af arbejdskraft på tværs af landene. For i en tid med massiv mangel på medarbejdere er det vigtigere end nogensinde, at både arbejdskraft og tjenester kan bevæge sig frit i EU, særligt set i lyset af, at en ny rapport fra EURES og ELA (det europæiske arbejdsformidlingsnetværk og den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed) for nyligt konstaterede, at manglen på arbejdskraft er vedvarende samt et strukturelt problem for EU.
I dag er der ifølge rapporten op imod 300 erhverv, hvor et overskud af arbejdskraft i et EU-land potentielt kan matches med et underskud i et andet.
Samtidig er det i dag kun 4 pct. af EU’s befolkning i den arbejdsdygtige alder, der bor og arbejder i et andet EU-land end deres eget – et tal, der i øvrigt har ligget stabilt lavt i mange år.
Det kan vi gøre bedre i EU.
Brug for færre snublesten for den frie bevægelighed
I EU bør det være en ambition at øge den lave mobilitet til gavn for både borgerne og virksomhederne.
Det kræver imidlertid et opgør med nogle af de barrierer, der i dag er for frie bevægelighed. Samtidig kræver det bedre formidling af, hvor der mangler arbejdskraft i EU samt hvilke rettigheder EU-borgerne har.
Her spiller både EURES og ELA en vigtig rolle.
Samtidig er der behov for, at vi i EU sikrer en bedre koordinering og mere ensretning i medlemslandenes anvendelse, håndhævelse og fortolkning af fælles EU-regler, fordi forskellene i håndteringen af EU-reglerne i dag forringer virksomhedernes konkurrenceevne og besværliggør EU-borgernes bevægelighed.
Der er også brug for, at EU understøtter den frie bevægelighed ved at styrke samarbejdet mellem medlemslandenes myndigheder. Her kan fælles digitale løsninger bruges som redskab til at lette interaktionen.
Endeligt skal EU fortsat bidrage til at lette den gensidige anerkendelse af kvalifikationer på tværs af EU. Det er også vigtigt, at EU opfordrer de enkelte medlemslande til reformer, der styrker beskæftigelsen og arbejdsudbuddet.
Et mere velfungerende indre marked vil give danske virksomheder endnu bedre muligheder såvel i Europa som globalt og det vil styrke mulighederne for at skabe arbejdspladser og mere velstand i Danmark.
