Af Anne Sophie Callesen, Medlem af Folketinget for Radikale Venstre
Alle har efterhånden hørt om regeringens planer om at åbne et modtagecenter i Rwanda. De færreste har til gengæld hørt om EU’s asyl- og immigrationspagt. Et lovforslag, der skal sikre at vi i fællesskab i EU får skabt langtidsholdbare og humane løsninger på asylområdet, der beskytter vores ydre grænser.
For nyligt blev EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet enige om, at den komplekse men vigtige lovgivning skal være færdigt inden næste Europa-Parlamentsvalg i maj 2024. Altså om mindre end 2 år. Derfor er det også komplet uforståeligt at Socialdemokratiet insisterer på at fortsætte med at spilde tid og penge på en aftale med et udemokratisk land som Rwanda, der ikke respekterer fundamentale menneskerettigheder.
I stedet for at arbejde for et såkaldt ”retfærdigt og realistisk” asylsystem med et regime i Rwanda, burde den danske regering sætte alle sejl ind på at få maksimalt indflydelse på en EU-løsning. Kun ved at arbejde for den europæiske lovgivning, være en konstruktiv medspiller og sikre at Danmark, på trods af vores retsforbehold, kan blive omfattet af den nye lovgivning.
Hvis der skal sendes danske embedsmænd ud i verden for at bedrive asylpolitik, skal det være til Bruxelles og ikke til Kigali. For selvfølgelig skal vi forbedre asylsystemet i Europa, så det ikke er de sydlige og østlige lande, der skal stå alene med ansvaret. Men svaret er ikke national enegang og en aftale med et diktatorisk regime – men en fælles fordelingsnøgle og en revitalisering af asyl- og immigrationspagten i EU.
