Af Christiane Mißlbeck-Winberg, Europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening
I 2008 satte Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, SF, de Radikale og Liberal Alliance sig sammen om forhandlingsbordet og indgik den aftale, der stadig i dag er styrende for dansk europapolitik. Aftalen var for sin tid progressiv og ambitiøs, og partiernes fokus på et mere åbent, effektivt og robust EU er stadig relevant i dag. Aftalen har været med til at sikre, at skiftende regeringer har varetaget danske interesser i EU på en samtænkt og kontinuerlig måde og derigennem styrket Danmarks indflydelse i unionen.
Den europapolitiske virkelighed er dog en helt anden i dag end den var i 2008. 2020’erne har indtil videre været præget af kriser, og i Bruxelles får man indtrykket af, at krisetilstande er den nye norm. Ruslands invasion af Ukraine fulgte i hælene på COVID-pandemien, og den humanitære krise fik hurtigt følgeskab af kriser ift. energipriser, leveomkostninger og geopolitisk sikkerhed. Troen på, at verdenen normaliserer sig lige rundt om hjørnet, er ved at fordufte. Krisementaliteten er ved at bide sig fast, og det er blevet tydeligt for mange, at globaliseringen og den globale, gensidige afhængighed har en slagside.
Europa har mere end nogensinde før brug for et stærkt og handlekraftigt EU. Det europæiske samarbejde skal styrkes, og EU-landene skal samle sig om det, som alle kan blive enige om virker – kernen i EU – nemlig et frit og effektivt indre marked. Fri bevægelighed inden for EU’s grænser for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital er det bedste værktøj til at sikre, at EU’s svar på kriser bliver styrket samarbejde og ikke øget protektionisme.
Gennem et stærkt indre marked bliver EU i stand til at modstå det globale pres. Et styrket fokus på at sikre tilstrækkelig arbejdskraft, dens fri bevægelig, opkvalificering og omskoling er uundværligt for EU’s digitale og grønne omstilling. Kun derigennem kan vi frigøre os fra afhængighed af oligarkers energikilder og Kinas mikrochips og opnå en åben, strategisk autonomi.
En ny dansk regering skal arbejde for, at kræfterne i EU bruges på det, der samler medlemslandene, og ikke det, der skaber splittelse. Fokus bør flyttes fra områder, som løses bedst nationalt – nævner blot spørgsmålet om løn – og vende tilbage til grundstenen i samarbejdet. Det indre marked er afgørende for at fremtidssikre velstand og sikkerhed i Europa – andet kan for nu vente.
