Af Rikke Wetendorff Nørgaard, Europapolitisk Chef i Dansk Industri
Om et år er der valg til Europa-Parlamentet og derefter valg af ny EU-Kommission . Det er en oplagt anledning til at se på, hvad vi kan forvente af det sidste år af denne lovgivningsperiode og en god mulighed for at reflektere over, hvad vi ønsker os af den næste femårige EU-cyklus.
De fem år, der går fra ét EP-valg til det næste, føles ofte som et maratonløb. Men med de første fire år bag os, er der nu lagt op til en vaskeægte lovgivningsslutspurt. Vigtige forslag om alt fra bæredygtighedskrav til virksomheder og revision af EU’s elmarked til nye industripolitiske tiltag og øget cybersikkerhed behandles for fuld fart af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Man vil gerne nå i mål før valgkamp, EP-valg og udnævnelse af en ny EU-Kommission beslaglægger en stor bid af 2024.
På samme tid er vi dog også begyndt at løfte blikket mod den næste EU-maraton mellem 2024 og 2029. Det europæiske projekt er som bekendt altid under udvikling. Det skyldes ikke mindst en omskiftelig verden, hvor udfordringer som krig, klimakatastrofe og knivskarp konkurrence lurer konstant. Netop konkurrencen med andre dele af verden fylder meget i korridorerne i Bruxelles. Hvordan skal Europa dog kunne blive ved med at skabe vækst, arbejdspladser og innovation i et kapløb med Kina, USA og andre store økonomier?
Nogen europæiske hovedstæder peger på behovet for øget statsstøtte i Europa i stil med amerikanske ‘Inflation Reduction Act’. Andre anbefaler lovgivning, der påbyder offentlige instanser kun at købe europæiske løsninger. Set fra DI’s stol er der dog ingen grund til at gå i panik og på forhastet vis at forsøge at kopiere amerikanske eller kinesiske strategier. Vi skal på ingen måde være naive, men EU kan og bør være proaktiv og have selvtillid nok til at satse på sine egne styrker. Derfor vil jeg anbefale, at både den nuværende og den kommende EU-Kommission lader følgende fire principper danne rammen for alle kommende udspil: enkelthed, tempo, sammenhæng og et stærkt indre marked.
Det sidste først: Det indre marked er EU’s største økonomiske succes. Når virksomheder konkurrer på lige vilkår på tværs af medlemsstater, er det til gavn for både innovation, forbrugere og jobskabelse. Men det kræver gode, fælles regler, der efterleves og håndteres på samme måde i alle EU-lande. Sidstnævnte er stadig ikke tilfældet. 6 ud af 10 af DIs medlemsvirksomheder oplever, at landene fortolker de samme regler forskelligt. Derudover halter det indre marked for tjenesteydelser stadig langt bagefter. Hvis Europa skal være konkurrencedygtigt starter det med et langt stærkere indre marked.
Hertil er sammenhæng i EU-lovgivningen en afgørende faktor. Den nuværende Von der Leyen-Kommission har været dygtig til at fremsætte virkelig mange stykker lovgivning. Men Kommissionen har ikke været god nok til at undgå overlappende, modstridende eller usammenhængende regler. Det gælder ikke mindst på bæredygtigheds- og miljøområdet, men også håndteringen af kunstig intelligens. Det gør det lang sværere at være borger og virksomhed i EU, hvis det er svært eller ligefrem umuligt at leve op til krav, der defineres forskelligt fra lov til lov. En større sammenhæng og grundigere forarbejde i de kommende år vil forhåbentlig medføre større sammenhæng i reglerne, gøre dem lettere at efterleve og håndhæve og øge EU’s konkurrencekraft.
Ud over større sammenhæng i EU-lovgivningen er der to ting, som virksomheder over hele kontinentet efterspørger: Enkelthed og tempo. Det gælder både godkendelser af nye produktionsfaciliteter og produkter men også lettere adgang til de mange forskellige puljer af EU-midler, der findes på regionale, nationale og europæiske niveauer. Ved at gøre systemet simplere, hurtigere og mere brugerorienteret kan EU opnå meget mere med de fælles penge, der investeres. Det vil samtidig gøre virksomhederne langt mere egnede til at udvikle innovative produkter og konkurrere med producenter i tredjelande.
Ovenstående ønskeseddel er let at formulere. Den er selvfølgelig langt sværere at eksekvere i praksis i et system med 27 individuelle medlemsstater med hver deres interesser. Ikke desto mindre er disse fire principper vigtige pejlemærker for fremtidens EU. Ingen af EU’s medlemslande kan konkurrere globalt på egen hånd. Et simplere, smidigere og mere sammenhængende indre marked giver os alle den bedste platform for at skabe velstand, innovation og jobs – især i en usikker verden. Det bliver forhåbentlig rammen for den næste EU-maraton, der skydes i gang i 2024.