Tiderne har ændret sig, siden jeg for 5 år siden blev valgt ind i Europa-Parlamentet for første gang. Og det betyder, at der nu er endnu mere at kæmpe for de næste 5 år.
Sikkerhed og klima fylder langt mere end vi tidligere har oplevet, og kun få langt ude på højrefløjen er i tvivl om, at begge dele er vigtigt. Vi kan ikke længere nøjes med at fokusere på vores nationale interesser isoleret fra resten af verden. I en verden, der er præget af usikkerhed og krig, må vi anerkende, at vi er en del af et større fællesskab, hvor vi alle må tage vores del af ansvaret. EU har en vigtig og presserende opgave forude i at blive herre i eget hus. Ellers kan vi simpelthen ikke sikre de europæiske borgeres sikkerhed. Det gælder både fødevarer og energi.
Sikkerhedsspørgsmålet er i dag langt mere kompliceret end tidligere. I dag er krig ikke kun krudt og kanoner. Sikkerhed anno 2024 handler i lige så høj grad om vores kritiske infrastruktur. Vores energiforsyning. Fødevareforsyning. Og vi må heller ikke glemme cybe sikkerheden.
Alting hænger sammen. Og det meste leder tilbage til klimaet, fordi vi skal sikre en klode til den næste generation. Men det er også ret vigtigt, at der er en næste generation at give planeten videre til. Derfor skal vi tænke både med det korte og det lange syn for øje. I første omgang gælder det, at vi kan sikre vores ydre grænser, og at vi kan være sikre på, at vi har mad på tallerkenen og varme i radiatorerne.
Vi skal sørge for, at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi har reddet klimaet, men ødelagt vores økonomi og velstand for de næste generationer.
Det er tid til at handle målrettet og investere i bæredygtige løsninger på tværs af EU for at mindske vores klimaaftryk og fremme en grøn omstilling. Grænseoverskridende udfordringer kalder på grænseoverskridende løsninger! En CO2-afgift på landbruget hører derfor til i EU. Det gør den fordi, at det er så pokkers vigtigt også at sikre en økonomisk bæredygtig fremtid. For vi ved jo alle sammen, at det er vores konkurrenceevne, der skal sikre vores velstand. Derfor skal vi passe på vores europæiske produktion og vores europæiske virksomheder. Det gør vi ved at skabe ens konkurrencevilkår og ved at fremme den bæredygtige innovation med gulerod fremfor pisk.
Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg de næste fem år kæmpe for at skabe både en klimabundlinje og en økonomisk bundlinje for vores europæiske produktioner. Vi skal være herre i eget hus og sikre den europæiske konkurrenceevne.
