Den politiske kurs for EU er ved at blive sat i disse måneder. Der er valgt et nyt Europaparlament.
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fremlagt sit program for de
kommende år. Og den nye kommission er ved at blive udnævnt og godkendt i parlamentet.
Det sker i en tid, hvor det europæiske samarbejde måske er mere vigtigt end nogensinde i
EU´s historie. Vi står over for massive udfordringer. Alt sammen udfordringer, der kræver et
stærkt samarbejde, der går på tværs af landegrænserne. Ingen lande kan håndtere dem alene.
De store geopolitiske forandringer, Ruslands angreb på Ukraine, klimaforandringerne, risikoen
for et mere isolationistisk USA, migrationspres fra Afrika mod Europa, stigende global
økonomisk konkurrence, usikkerhed om energiforsynings-sikkerheden i de kommende år.
Disse og andre udfordringer taler alle for, at vi skal stå stærkere sammen i Europa.
Der kommer ikke nogen og løser det for os. Vi europæere må selv tage ansvaret for vores
skæbne. Derfor er det på den europæiske politiske dagsorden, at vi skal gøre EU større og
stærkere.
Men hvor efterlader det Norden? Er det nordiske politiske samarbejde ved at blive overflødigt?
Skal vi vælge mellem det nordiske og det europæiske samarbejde? Svaret er klart nej. Et
stærkt nordisk samarbejde kan kun bidrage til at styrke EU. Og omvendt er et stærkere EU
ensbetydende med et styrket Norden.
Norden er en del af Europa. Vi er en region i Europa med betydelig politisk, økonomisk og
militær styrke, når vi står sammen. Lægger man vores økonomier sammen i de nordiske
lande, er vi den 11. største økonomi i verden. Og vores samlede luftvåben i Norden er på
størrelse med Storbritaniens. Dertil kommer, at vi har en lang tradition for et tæt samarbejde
politisk, økonomisk, kulturelt og i civilsamfundet.
Med et fælles udgangspunkt i Norden, baseret på vores nordiske værdier og tradition for
politiske samarbejde har vi et godt udgangspunkt for at bidrage til at inspirere, lede og drive
den europæiske udvikling i de kommende år.
I det omfang, der i EU ikke er tilstrækkeligt tempo og beslutningskraft til hurtigt og eNektivt at
nå frem til fælles løsninger og strategier, vil vi kunne gå foran i Norden. I det nordiske
samarbejde kan vi komme langt med at håndtere udfordringerne, gå foran og være en
inspiration til andre europæere.
Det gælder f.eks. på energi- og klimaområdet, hvor vi allerede er langt i samarbejdet om at
udvikle vedvarende energi i fællesskab. Vi kunne styrke den kollektive trafik på tværs af
landegrænserne ved at indføre fælles billetsystem i hele Norden og dermed gøre det lettere at
opfylde Ursula von der Leyens ønske om et fælles europæisk billetsystem. De nordiske landes
repræsentationer i ambassader rundt omkring i verden kunne med fordel arbejde endnu
tættere sammen og dermed styrke vores politiske indflydelse og eksportmuligheder. Og flere
andre eksempler kunne nævnes.
Det gælder ikke mindst også på forsvarsområdet, hvor nu både Finland, Sverige, Norge og
Danmark er medlemmer af NATO. Hvis vi samarbejder militært, vil der være store
synergifordele ved det, der vil gavne NATO som helhed.
Dertil kommer, at vi i de nordiske lande deler værdier om demokrati, menneskerettigheder og
retssamfund. Det betyder, at vi har gode forudsætninger for at arbejde hen mod fælles mål i
Europa. Vores muligheder for at opnå væsentlig indflydelse på den europæiske udvikling er i
sagens natur større, når vi arbejder tæt sammen om det. Så det bør vi gøre!
Af: Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden
