Hvis der er noget, vi har lært af de seneste års krige og kriser, så er det, at fred og sikkerhed i Europa ikke længere kan tages for givet. Vi står over for en tid præget af stigende usikkerhed og de geopolitiske dynamikker ændrer sig hurtigt. Derfor skal vi arbejde for et selvstændigt, stærkt og handlekraftigt Europa, der ikke kun kan beskytte sine egne borgere, men også aktivt bidrage til fred og stabilitet globalt.
Både Rusland og Kina har de seneste år intensiveret deres udenrigspolitik og sat flere penge af til militære kapaciteter og derfor hævet deres forsvarsbudgetter med henholdsvis 300 og 600 procent. Mellem EU-landene er stigningen kun på 20 procent og flere af NATO-landene lever stadig ikke op til forpligtelsen om at bruge 2 procent af deres BNP på forsvar. Og det efterlader Europa sårbart.
Derfor er der flere områder, hvor Europa skal stramme op. Vi bør bl.a. udvikle et samlet indre marked for forsvar ligesom USA tidligere har gjort med stor succes. Ved at skabe et samlet marked kan vi optimere produktionen, standardisere systemer og øge den industrielle kapacitet. Og ved at arbejde sammen om fælles anskaffelse af materiel såsom kampkøretøjer, tankskibe og støttefly vil vi ikke kun øge effektiviteten, men også være i stand til at spare penge. Sammen kan vi få mere ud af vores investeringer og sikre, at alle medlemslande har adgang til den nyeste teknologi og udstyr.
Og netop nye teknologier som droner og kunstig intelligens vil spille en afgørende rolle for forsvaret i fremtiden. Derfor skal Europa sikre, at vi har den nødvendige industrielle kapacitet til at udvikle og implementere dem. Desuden skal vi skabe målrettede initiativer, der støtter små og mellemstore virksomheder i forsvarssektoren, så de også kan bidrage med innovation og nytænkning. Dette vil styrke hele den europæiske forsvarsindustri og sikre, at vi står stærkt over for fremtidens trusler.
Europa har brug for at kunne reagere hurtigt og effektivt på kriser og at de nationale militære kapaciteter samarbejder. Et samarbejde, der skal bygge på fælles standarder, hvor NATO’s rammer altid er udgangspunktet, og hvor der ikke er tale om en decideret EU-hær. Vi skal sikre, at EU-landene kan supplere hinandens beredskaber, ikke kun i forsvarsmæssig forstand, men også i situationer som naturkatastrofer. Dette blev især tydeligt ved de forfærdelige oversvømmelser i Østeuropa og de voldsomme naturbrande, som efterhånden er blevet en årlig udfordring i Sydeuropa.
Jeg er overbevist om, at større fokus på øget forsvarssamarbejde i EU er den rigtige vej at gå, dog skal vi huske på, at enhver beslutning om at sende danske soldater til militære missioner altid skal træffes i København.
Af Niels Flemming Hansen, MEP, Det Konservative Folkeparti
