EU’s konkurrenceevne er under massivt pres og har været faldende de seneste år, mens både USA og Kinas produktivitet er stigende. Det presser de europæiske virksomheder, og det er den virkelighed, vi oplever i øjeblikket, når efterspørgslen på de europæiske teknologier udebliver, og fabrikker må nedskalere. Derfor er en af de vigtigste opgaver for den kommende EU-Kommission at sikre vores virksomheder bedre konkurrencebetingelser. Heldigvis har vi allerede et effektivt værktøj liggende i værktøjskassen, der kan sikre en højere produktivitet blandt de europæiske virksomheder, nemlig energieffektivitet. Desværre er vi i dag langt fra gode nok til at udnytte potentialet.
Høje energipriser presser
I september fremlagde økonomen Mario Draghi, der er tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank, en omfattende rapport om EU’s konkurrenceevne. Her understregede han de enorme konsekvenser, det har, at EU halter efter USA og Kina.
En del af forklaringen er, at energien er langt dyrere i EU end i USA og i Kina. Draghi fremhæver i sin rapport, at EU har mistet sin største leverandør af billig energi, nemlig Rusland. Det er således dyrt at være afhængig af energi udefra, hvor krige og andre uforudsigelige kriser kan påvirke prisen, men i dag får EU stadig langt over halvdelen af sin energi udefra.
Det er vigtigt at sætte fokus på de høje energipriser, for EU kan umuligt holde hånden under samtlige af vores virksomheder med enorme statsstøtteprogrammer, som man gør det i Kina, eller ved at give omfattende skatterabatter, som man gør det i USA. Vi kan selvsagt heller ikke gå på kompromis med løn, arbejdsforhold og miljøstandarder, som man andre steder i verden ikke vægter lige så højt.
Det sætter derfor højere krav til, at vi i EU producerer og innoverer mere effektivt. Her kommer energieffektivitet ind i billedet. For når vores energi er dyrere, skal vi have mere ud af den. Vi skal bruge den klogere. Også dét peger Draghi på i sin rapport.
Og det kan vi sagtens. I industrien spildes hver dag enorme mængder energi. Det skyldes bl.a., at vi ikke i tilstrækkelig grad anvender moderne energistyring, at vi ikke er gode nok til at elektrificere, og at vi hver dag lukker enorme mængder overskudsvarme ud i atmosfæren i stedet for at genbruge varmen, som ellers er så stort, at det kan dække EU’s samlede opvarmningsbehov, viser en analyse fra Danfoss.
Ved at bruge energien mere effektivt kan vi nedbringe produktionsomkostningerne, øge produktiviteten og gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige på det globale marked.
Grøn industripolitik
Alene i Danmark er der meget at spare på energiregningerne. Tal fra Viegand Maagøe viser, at danske produktionsvirksomheder kan skære knap en femtedel af energiforbruget via energioptimeringer, der har en tilbagebetalingstid på mindre end ti år. Det vil udløse en besparelse på tre milliarder kroner årligt for de danske virksomheder. Var lignende beregninger foretaget for EU, ville beløbet være enormt.
Derfor skal vi skabe bedre incitamenter for virksomhederne til at investere i energieffektivitet – også selv om tilbagebetalingstiderne strækker sig over nogle år.
Der er også behov for en sammenhængende plan for, hvordan vi reducerer energipriserne, øger energieffektiviteten og fremmer grøn teknologi. Det er heldigvis nogle af de opgaver, Dan Jørgensen har fået af Ursula von der Leyen, og som han skal løfte som energi- og boligkommissær. Det understregede han selv flere gange under sin høring i begyndelsen af november.
Jeg håber også at se en ambitiøs ny Clean Industrial Deal, som Ursula von der Leyen har varslet at fremlægge inden for de første 100 dage efter sin genindsættelse som kommissionsformand. Det er afgørende med en ambitiøs plan for, hvordan EU skal understøtte de europæiske virksomheder, så de får de bedste betingelser for at leve op til EU’s mål om klimamæssig og økonomisk bæredygtighed.
Energieffektivitet bør spille en helt central rolle i EU’s industripolitik. Vi skal udbygge den grønne energiforsyning, og vi skal bruge den grønne energi, vi allerede har, klogere. Vi skal investere i et grønnere og mere uafhængigt energisystem, så EU’s handelsskib kan holde sig oven vande og holde trit med USA og Kinas enorme industriflåder.
Af Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI
