Studietur til Moldova og Odesa 20. – 25. maj 2025 (VIP møder)

Europabevægelsen arrangerer nu endnu en spændende rejse til Moldova og Odesa.

Der er indgået forhåndsaftaler med vicestatsminister Oleg Serebrian, parlamentsformand Igor GROSU, samt udenrigsminister Mihai POPȘOI. Herudover besøger vi ambassadør Søren Jensen på ambassaden.

På vores dagstur til Odessa møder vi Oleksii Goncharenko, som er et markant medlem af Ukraines parlament Verkhovna Rada for European Solidarity, og formand for udvalget for migration, flygtninge og fordrevne i Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Vi møder også danske Anders Johansen, som leder EU’s arbejde i Odesa, Mykolaiv og Kherson med at støtte det ukrainske nationale politi, grænsevagt, kystvagt, anklagemyndighed m.fl., dels i deres daglige bestræbelser på at sikre den civile befolkning, og dels i forhold til gennemførelse af de nødvendige reformer ift. EU-optagelse.

Foruden de politiske drøftelser byder turen på overnatning og besøg på vingårde i Moldova samt en byrundtur i Odesa med vores ukrainske guide. Her oplever vi blandt andet den ikoniske Potemkin-trappe, havnepromenaden Primorskij og det storslåede operahus.

Rejseledere er Kirsten og Kenneth Finsen, og Thom Jepsen fra Sentinel Security deltager ligeledes. Det bliver en tur med VIP-møder, der normalt er forbeholdt delegationer fra Folketinget, og som giver en dybdegående forståelse af de aktuelle politiske forhold i regionen.

Turen inkluderer:
Flyrejse tur-retur
5 overnatninger på 4 og 5* hoteller i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
Egen bus og guider som beskrevet i programmet
Alle udflugter, besøg og entreer
ALLE måltider

Pris pr. deltager i delt dobbeltværelse kr. 12.750.

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.900.

Tillæg for opgradering til superior / executive kr. 1.495 per person i delt værelse.

Læs det fulde program her


OBS! Vores studieture er kun for medlemmer. Ønsker du at deltage, kan du blive medlem her.

Tilmelding via link her eller herunder

Kontakt
europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
+45 33 141 141
Den Danske Europabevægelse
CVR: 46113128
Rosenørns Allé 35, 1. th., 1970 Frederiksberg C.
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram