Denne tekst er en del af vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet i bunden af siden, og få de nyeste opdateringer fra Europabevægelsen.
For nogle år siden fandt jeg en platte i kongeligt porcelæn i en genbrugsforretning i Aars. Formedelst 15 kr. blev jeg ejeren af den amerikanske uafhængighedserklæring, i form af en juleplatte. Den indgår i samlingen af juleplatter som vi bruger til frokosttallerkner, og den er en hyppig påmindelse, om de fælles værdier vi deler mellem USA og Europa.
Eller var. For den velkendte verdensorden er i opbrud, og den fine tallerken led en grum skæbne i mødet med stuegulvet.
Forleden skete der nemlig noget uheldigt, men også meget symbolsk. Min søn Valdemar kom til at vælte tallerkenen ned på gulvet, og den blev knust. Og selvom man kan forsøge at lime den sammen, bliver den aldrig helt som før.
Og desværre er det tydeligvis ikke kun platten der er slået i stykker.
De værdier, den symboliserede, er i dag under pres. Med Donald Trump har den strømning, der altid har været i USA, omkring isolationisme og protektionisme, taget bolig i magtens centrum. En handelskrig er brudt ud - også imod USA’s tætteste allierede. Toldmure bliver rejst, samarbejde bliver erstattet af trusler, og den internationale retsorden skubbes i baggrunden.
I onsdags stemte EU’s medlemslande for EU-Kommissionens plan om modtold mod USA. Det er endnu uvist, hvilke varer der konkret bliver ramt, men ét står klart: EU er klar til at gengælde.
Det kan måske føles retfærdigt, men det bør ikke være vores eneste svar.
Vi må insistere på, at der findes flere veje til at imødegå frontalangrebet på globaliseringen. Europas modsvar til protektionisme og bøllemetoder bør ikke være mere af det samme, men mere åbenhed, mere samhandel og flere partnerskaber. Vi skal styrke relationerne til nye markeder: Indien, landene i Central- og Sydamerika, Japan og måske endelig få skabt en ambitiøs frihandelsaftale med hele det afrikanske kontinent, til gavn for begge parter.
EU står ved en skillevej. Vi kan vælge kun at svare told med told, eller vi kan vælge at vise, at der findes en anden vej. En vej, hvor handel bliver et redskab til at løse konflikter, ikke til at skabe dem. Vi skal ikke vende ryggen til den globale orden, men tage ansvar for at holde den i live.
Når man limer noget sammen, kræver det tålmodighed og præcision, og det bliver aldrig helt som før. Men det kan stadig have værdi. Og måske er det netop dét, Europa skal gøre nu. Tage delene af det, der er gået i stykker, og forsøge at samle det igen.
Stærkere, klogere og mere fremtidssikret.
Med venlig hilsen
Jens-Kristian Lütken, formand for Europbevægelsen
Den 11. april 2025
