Denne tekst er en del af vores nyhedsbrev. Abonnér nederst på siden og få hele nyhedsbrevet i din indbakke.
Det var valgdag i Polen, da jeg i søndags landede i Warszawa for at følge valget nogle timer, inden jeg skulle videre hjem til København. På forhånd var valgets favoritter udråbt til at være Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski fra regeringspartiet Borgerplatformen, og den nationalkonservative historiker Karol Nawrocki, der er støttet af Lov og Retfærdighedspartiet PiS.
Jeg var ude for at besøge et valgsted i en bydel, som mest af alt mindede om Ørestad-kvarteret i København. Nye lejligheder, fine legepladser og Weber grill på altanen. Der var temmelig dødt på valgstedet, men det var også tidligt om morgenen og koldt og regnfuldt.
Jeg tog hurtigt videre for at mødes med en herboende dansker på Hotel Marriott i lufthavnen. Jeg nuppede en Uber, og på vejen passerede vi dét som de fleste nok forbinder med Østeuropa: Et stort marked med utallige små boder med billigt kopitøj, og det som mest af alt ligner en fysisk udgave af Temu. Det er et meget godt billede på at Polen er delt i to: Et moderne og urbant Polen, og så et Polen, hvor man kæmper for at få tingene til at hænge sammen, og hvor limen mellem sprækkerne er de traditionelle værdier.
For det var en splittet polsk befolkning, der i søndags gik til valg, men også en befolkning, som driver en stor del af væksten i EU.
Der er mangel på arbejdskraft i Polen, og derfor ses der nu mange udenlandske medarbejdere rundt omkring i servicebranchen, i navnlig Warszawa. Således var det en kineser, som hurtigt tilberedte en omelet til mig i restaurantens æggestation.
Ved det sidste parlamentsvalg oplevede Polen et delvist systemskifte. Det autoritære og nationalkonservative PiS blev med et snævert flertal sendt ud af regeringskontorene, men præsidentposten er fortsat på PiS-hænder, og det bliver udnyttet massivt.
For den polske præsident kan nemlig nedlægge veto mod ny lovgivning, og det gør præsident Duda i stor stil. Det har været et af valgets store temaer sammen med sikkerhedssituationen. Samtidig har forholdet til USA også været et tema, hvor PiS kandidaten Karol Nawrocki har turneret rundt med hans angiveligt gode forhold til Trump. Den liberale Rafal Trzaskowski, der er uddannet på Europakollegiet i Brugge, kan ikke prale af samme generalieblad. Det er dog ikke kun forholdet til Trump som har været med til at sætte kulør på den polske valgkamp.
En af valgets store vælgermæssige kioskbaskere var Karol Nawrockis krav om, at Tyskland skal betale krigsskadeerstatning til Polen her 80 år efter 2. verdenskrigs afslutning. Det aparte synspunkt kombineret med modstand mod ukrainsk medlemskab af EU og NATO, ligeledes med baggrund i Ukraines behandling af Polen under krigen, vil utvivlsomt ikke være et hjælpsomt sted for Polen at placere sig selv.
Rafal Trzaskowski vandt med en mere snæver margin end forventet, og derfor afgøres valget i en anden valgrunde d. 1. juni. Hvis det bliver samme vinder, så vil Polen for alvor være tilbage blandt de europæiske kernelande og kunne spille en afgørende rolle både politisk, økonomisk og sikkerhedspolitisk.
Venlig hilsen
Jens-Kristian Lütken,
Landsformand for Europabevægelsen
