Denne tekst er et uddrag fra vores nyhedsbrev, der blev udsendt fredag den 24. oktober 2025. Du kan læse hele nyhedsbrevet, ved at abonnere i bunden af siden.
Jeg mener godt, at man kan tillade sig at blive irriteret over, at det vil tage seks år siden invasionen af Ukraine i 2022, før EU slipper ud af de russiske fangearme.
Men til gengæld må vi tage hatten for, at det er sket.
Mandag den 20. oktober vedtog Ministerrådet EU-kommissionens forslag om en lovpakke, der skal stoppe for køb og import af russisk gas til EU.
Det er tre og et halvt år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Hvis man ser bort fra de uenigheder der har været mellem Nord- og Sydeuropa om volumen af støtten til Ukraine, har en endnu større hæmsko i at få Rusland til at stoppe deres angrebskrig, været det enorme beløb, medlemslandene hvert år har brugt på at smøre den russiske krigsmaskine.
Det har vi gjort ved at købe og importere russisk gas.
Afhængigheden har ikke kun undergravet vores ambitioner om at blive en grøn verdensdel, men den har også gjort os sårbare overfor at kunne lægge et reelt politisk pres.
Grunden til at det ikke har kunne lade sig gøre før nu, er at sanktioner mod Rusland kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Og det modsætter Ungarn og Slovakiet sig. Men kommissionen har benyttet lejligheden til at indrette lovforslaget sådan, at der med lovpakken er tale om handelspolitik, hvor der blot skal være et flertal.
EU's nye kurs kan skabe vækst, velstand og nye muligheder for danske virksomheder og arbejdspladser, når der nu skal findes nye grønne løsninger og teknologier til resten af Europa.
Og det kan desuden forstærke den frihandel udenom USA og Rusland, som vi måske endelig har indset, er nødvendig for Europas styrke på globalt plan.
Lige nu kan vi glæde os over, at Kremlske interesser hos Orbán og Fico ikke har kunne blokere for lovpakken. Denne gang er det ikke Moskva, der griner. Men os.
Med venlig hilsen
Jens-Kristian Lütken
Landsformand
