Brugen af kunstig intelligens er blevet en fast del af arbejdet for rigtig mange på tværs af brancher og uddannelser.
I Danmark er vi, ifølge en analyse fra Kraka, heldigvis nogen af de bedste i verden, når der kommer til AI-parathed. Det skyldes, ifølge Kraka, at Danmark er et meget digitaliseret samfund med en effektiv offentlig sektor og et stærkt socialt sikkerhedsnet. Derfor har vi solide AI-kompetencer.
Specialpædagogen kan bruge AI til at planlægge en udflugt for en borger med autisme og på forhånd kortlægge, hvor eventuelle stressfaktorer kan opstå.
På et hospital kan en selvkørende gaffeltruck aflaste hospitalsassistentens fysiske arbejde, så de i sidste ende kan være længere tid på arbejdsmarkedet, fordi de ikke er blevet slidt ned.
Og jeg kan bruge AI til at få et tydeligt overblik over kompliceret lovgivningsmateriale fra EU, så jeg hurtigt kan identificere nye ændringer.
Kunstig intelligens kan altså integreres i arbejdsdagen på mange måder, men én ting er afgørende: der skal være et menneske bag. Ingen af disse opgaver kan løses, hvis der ikke er et menneske, der i sidste ende vurderer og kontrollerer, at opgaven er udført korrekt.
”EU kan være med til at styrke vores kompetencer, så Danmark kan bevare vores internationale førerposition inden for AI-parathed” – Dorthe Andersen.
Det er desuden vigtigt, at medarbejdere både bliver informeret om og har indflydelse på, hvordan kunstig intelligens bliver udviklet og implementeret på de enkelte arbejdspladser. Ved at gøre medarbejdere til en del af dialogen på den enkelte arbejdsplads vil teknologien komme flere til gode og give en oplevelse af selvbestemmelse. At få indflydelse på og bliver informeret er noget som EU’s platformsdirektiv stiller krav om, spørgsmålet er som om det ikke også skal gælde for alle andre områder af arbejdsmarkedet. Og om det er noget EU skal regulere på et tidspunkt.
Kunstig intelligens har potentiale til at effektivisere arbejdsgange, men den kan ikke og må ikke erstatte menneskelig dømmekraft, faglighed og erfaring. Det må være et krav hvis der skal EU-reguleres.
Kunstig intelligens skal komplementere arbejdskraften
En analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser også, at teknologierne ikke vil erstatte, men derimod komplementere arbejdskraften.
Undersøgelsen fra AE viser, at kunstig intelligens ikke har haft en dramatisk effekt på arbejdsmarkedet end tidligere teknologiske udviklinger. Men det ændrer ikke på, at vi fortsat ser en vis uro og frygt på tværs af EU for, at kunstig intelligens vil overtage flere jobs.
En undersøgelse fra the Budget Lab på Yale University bekræfter fundene fra AE’s undersøgelse. Yale finder heller ingen tydelige tegn på dramatiske effekter på det amerikanske arbejdsmarked. Ved at sammenligne ansættelsesdata efter store teknologiske ændringer, som f.eks. computeren og internettet, finder de ingen alarmerende udvikling efter fremkomsten af kunstig intelligens.
Der er altså ikke tegn på, at kunstig intelligens kommer til at overtage jobs, men kan derimod komplementere og effektivisere arbejdsgange. Men uanset hvilken branche man arbejder indenfor, er efteruddannelse og opkvalificering helt centralt. For hvis vi i Danmark skal fortsætte med at være i toppen af det internationale felt, når det gælder AI-parathed, skal vi huske at efteruddanne os. Det er ligeledes en opgave som EU skal være med til at løfte gennem tiltag til efteruddannelse og opkvalificering og sikre at der altid er et menneske bag en beslutning taget af en app.
Af Dorthe Andersen, Daglig leder af FH’s Bruxelleskontor
