Balkan har en helt særlig position i Europa. Regionen anses og fremstilles nemlig ofte som enten udenfor stående i forhold til Europa, som Europas periferi eller som et modbillede til det europæiske. Det er en fremstilling, som ikke kun bruges i Europa, men også på Balkan. Det skyldes både historiske grunde, hvor en stor del af regionen i kortere eller længere perioder var under Osmannerriget, som ligeledes næsten altid havde et image som “ikke-Europa” eller var et modbillede til Europa og samtidshistoriske og aktuelle grunde, der relaterer til krigene og disintegration i 1990’erne og korruption og dysfunktionalitet, der karakteriserer flere af Balkanlandene i dag.

Imens har befolkningen på Balkan et stærkt tilhørsforhold som europæere. Deres europæiske identitet har mindst siden 1800-tallet været helt central for deres selvforståelse, og har endda ofte ført til konflikter i forhold til, hvem der er eller kan kalde sig europæer. Denne diskussion er endnu en gang blevet aktualiseret af Ruslands invasion af Ukraine, hvor det både på Balkan og i Europa diskuteres, hvem der hører med til det europæiske fællesskab, og hvem der ikke gør det.