Så er tiden til at indkalde til den årlige ordinære generalforsamling i Region København.
Tidspunkt: Tirsdag den 10. mats 2026 kl.19.00 til ca. kl. 21.30.
Sted: A/B Kastanjebo, Tuborgvej 241 i kælderen, 2400 København NV
Før selve generalforsamlingen får vi besøg fra Atlantsammenslutningen. Her vil det handle om samarbejdet i NATO i et europæisk perspektiv. Mere konkret handler det om Præsident Trump i forhold til Grønland og Kongeriget Danmark.
I en tid med uro og uvished i flere dele af Verden er der behov for at prøve at opnå tryghed og sammenhold ikke mindst i Europa. Her er Europabevægelsen et naturligt sted at mødes, debattere og blive klogere. Kom derfor til generalforsamling og giv din mening til kende.
Har du lyst og tid til at blive aktiv i Europabevægelsen i København og Frederiksberg, så er der flere muligheder for at opnå valg. Du er naturligvis også velkommen til at deltage ved generalforsamlingen som medlem , hvis du blot ønsker at deltage som nysgerrig denne aften.
Bestyrelsen håber på et godt fremmøde af vores medlemmer.
