Valget er også Europæisk

Af Asmus Vilster, Landsformand i Europæisk Ungdom

Danske valgkampe har en særlig disciplin: Kunsten at diskutere internationale problemer, som om de var opfundet på en mark uden for Ringsted.

Den 24. marts går danskerne til stemmeurnerne. Indtil videre tegner valgkampen til at handle om fødevarepriser, en mulig formueskat og nitrat i grundvandet. Hvem kan gøre indkøbskurven billigere? Hvem kan beskytte dansk erhvervsliv? Hvem kan sikre rent drikkevand?

Alle tre spørgsmål er naturligvis vigtige.

Men valgkampen bliver også påfaldende endimensionel, hvis vi lader som om Europa ikke spiller en rolle. Som om Danmark er en politisk ø, hvor problemer opstår lokalt og løses lokalt - og hvor resten af kontinentet blot fungerer som bagtæppe.

Tag fødevarepriserne. De er ikke steget, fordi danske supermarkeder pludselig har fået en kollektiv idé om at genere forbrugerne. De er steget, fordi energipriserne eksploderede i hele Europa efter Ruslands invasion af Ukraine. Når el bliver dyrere på tværs af kontinentet, bliver det også dyrere at producere, transportere og køle fødevarer i Danmark. Man kan naturligvis forsøge at lindre smerten ved at fjerne moms og afgifter. Det kan måske tage toppen af regningen ved kassen. Men det ændrer ikke på årsagen til, at prisen i første omgang steg.

Tag konkurrencedygtigheden. Den afgøres ikke kun af danske skatter og afgifter, men i lige så høj grad af de rammer, der følger med det indre marked. Det er her danske virksomheder finder deres største eksportmarkeder - og det er her reglerne, der både begrænser og muliggør deres ekspansion, bliver til.

Og tag grundvandet. Rent drikkevand er en dansk mærkesag, men reguleringen af pesticider og store dele af landbrugspolitikken formes i dag i et fælleseuropæisk system - ikke mindst gennem EU’s landbrugsstøtte. Når vi diskuterer landbrug i Danmark, diskuterer vi derfor også europæisk politik, uanset om vi siger det højt eller ej.

Kort sagt: Når vi diskuterer dansk politik, diskuterer vi næsten altid også europæisk politik.

Det gælder i øvrigt ikke kun de klassiske indenrigspolitiske emner. Den sikkerhedspolitiske virkelighed i Europa har ændret sig markant. Krigen i Ukraine har mindet os om noget, små lande historisk har haft det med at lære på den hårde måde: Man står sjældent stærkere alene.

Man kan endda vove pelsen og påstår at hvis Danmark i dag stod uden for det europæiske fællesskab, er det ikke helt sikkert, at rigsfællesskabet ville se ud, som det gør. Det gør det desto mere tydeligt at EU ikke kun er en handelsunion. Det er også et geopolitisk tyngdepunkt. Og den slags kan være praktisk at have i ryggen, hvis man gerne vil bevare overblikket over et meget stort stykke land mod nordvest.

Pointen er egentlig ret enkel: Folketingsvalget er også et europæisk valg.

De politikere, vi sender til Christiansborg, er nemlig også dem, der lægger Danmarks linje i EU. Det er dem, der giver mandat i Europaudvalget til, hvad danske ministre må mene ved ministerrådsmøderne. Det er dem, der beslutter, hvordan EU-lovgivning implementeres i Danmark. Og det er dem, der afgør, om Danmark vil kæmpe for at være helt inde i kernen af det europæiske samarbejde - eller langsomt placere sig selv i periferien.

Det er derfor værd at huske, at selv om ingen partier i dag har som erklæret mål at melde Danmark ud af EU længere, betyder det ikke, at alle partier ser Europas betydning på samme måde. Nogle vil ganske enkelt det europæiske samarbejde mere end andre.

I Europæisk Ungdom har vi derfor forsøgt at gøre uenighederne mere overskuelige. Hvem vil afskaffe forbeholdene? Hvem ønsker et tættere europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde? Hvem vil styrke undervisningen i EU i de danske skoler?

Det har vi samlet på euro.dk/ft2026, hvor vi blandt andet har lavet en oversigt og rangering af partiernes EU-politik og gjort det muligt at dykke ned i det.

Ikke for at fortælle vælgerne, hvad de skal stemme.

Men for at minde om noget, der alt for ofte glemmes i danske valgkampe.

Nemlig at når danskerne går til stemmeurnerne den 24. marts, så vælger de ikke kun Danmarks kurs.

De vælger også Danmarks plads i Europa.

For valget er også europæisk.

Udelukkende udtryk for skribentens holdning

Kontakt
europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
+45 33 141 141
Den Danske Europabevægelse
CVR: 46113128
Rosenørns Allé 35, 1. th., 1970 Frederiksberg C.
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram