Af Dorthe Andersen, FH’s Bruxelles EU-Kontor
Mens vi venter på Rådet, er Europa-Parlamentet klar med sin forhandlingsposition om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) 2028-2034. For Parlamentet er det centralt, at EU skal kunne finansiere alle sine politiske projekter og modstå de fremtidige geopolitiske udfordringer. Parlamentet vil derfor have mange flere penge i EU’s kasse. Men hvem skal betale for det udvidede budget, og hvilke konsekvenser har det for den danske lønmodtager?
Parlamentet ønsker en markant stigning af EU-budgettet og holder samtidigt tilbagebetalingen af gælden fra corona-epidemien uden for budgettet. Budgettets stigning skal, ifølge Parlamentet, finansieres af nye egne indtægter. I FH støtter vi nye egne indtægter i EU, så længe byrden ikke rammer Danmark og den danske velfærd negativt, eller der bliver skubbet til EU’s skatteopkrævningskompetencer.
Hvis EU-budgettet øges, skal det sikres, at dets byrde bliver fordelt retfærdigt mellem landene og derved EU’s lønmodtagere. De danske lønmodtagere skal ikke bære en uforholdsmæssig høj byrde, fordi de fx har en højere pensionsalder end i andre medlemslande, som ikke har foretaget de nødvendige tilpasninger af tilbagetrækningssystemerne.
Når det er sagt, er det vigtigt, at vi har et stærkt EU og en stærk økonomi, der kan modstå de geopolitiske chok og forandringer i fremtiden.
EU-penge kan understøtte ordentlige arbejdsvilkår
I en tid hvor der er pres på løn- og arbejdsvilkår i Europa skal EU’s budget understøtte kvalitetsjob. Til at skabe flere kvalitetsjob har EU Den Europæiske Socialfond (ESF). Parlamentet vil give 124,19 milliarder mere til ESF. ESF skal, ifølge Parlamentet, fungere som et selvstændigt program. Det har vi også arbejdet for i fagbevægelsen. ESF skal ikke blandes sammen med andre projekter, som Kommissionen har gjort det med fx landbrugsstøtte i deres forslag.
Når EU-budgettet skal bruges til at understøtte kvalitetsjob, skal midlerne fordeles strategisk, så der er social konditionalitet på tværs af EU-budgettet, ellers risikerer EU at bruge EU-støttemidler i lande eller til virksomheder, der ikke lever op til EU’s demokratiske grundlæggende principper eller ikke har styr på arbejdsvilkårene.
Det er helt afgørende, at såvel de nuværende medlems- som kandidatlande respekterer EU’s grundlæggende retsstatsprincipper. I den kategori hører også lønmodtagernes ret til at organisere sig og strejke. Det skal være en betingelse for at modtage midler fra EU’s fonde og programmer, at modtagerne efterlever vores fælles grundlæggende rettigheder i Europa.
Glem ikke lønmodtagerne
Det er endeligt også vigtigt for en positiv udvikling af arbejdsmarkedet, at arbejdsmarkedspartnerne sidder med ved bordet, når der forvaltes og tildeles midler nationalt. Parlamentet skriver, at det er afgørende at involvere samfundsorganisationer i alle former, det bakker vi op omkring.
Selvom vi står i en svær geopolitisk tid, må EU’s flerårige budget ikke glemme lønmodtagernes vilkår og rettigheder. Budgettet skal afspejle EU’s mål om at forbedre sociale rettigheder og mindske ulighed i Europa.
Parlamentet har nu vedtaget deres forhandlingsposition. Det bliver interessant at følge, hvordan Rådet og en ny dansk regering reagerer på denne.
