Presse- og kommunikationsansvarlig til Europabevægelsen

Brænder du for at formidle? Har du interesse for EU? Og har du erfaring med SoMe og pressearbejde?

Europabevægelsen søger en presse- og kommunikationsansvarlig til at få foreningen til at fylde mere i mediebilledet. Europabevægelsen er Danmarks ældste og største europapolitiske medlemsforening. Vi er tværpolitiske, og vi arbejder for at folkeliggøre den europæiske debat, en demokratisk udvikling af Europa samt at maksimere Danmarks indflydelse i EU.

Vi har en ambition om at være dagsordensættende på aktuelle europapolitiske emner og at blive endnu skarpere til at kommunikere vores budskaber. Til det søger vi en presse- og kommunikationsansvarlig, som har lyst til at arbejde i et politisk miljø, har en skarp pen og et godt blik for den gode historie. Du bliver en del af et team, hvor både tempoet og humøret er højt.

Dine opgaver

I tæt samarbejde med sekretariatet, direktøren og formandskabet vil du bl.a. arbejde med:

  • at skrive presseindlæg og debatindlæg for formandskabet samt at sælge dem ind til dagblade mv.
  • at skrive pressemeddelelser
  • Europabevægelsens podcast ”Europa Uden Forbehold” i samarbejde med vært Jarl Cordua
  • at varetage og udvikle Europabevægelsens kommunikationskanaler og SoMe platforme (i samarbejde med en praktikant)
  • Optage og redigerer videoer samt producere grafikker (i samarbejde med en praktikant)
  • udvikling af vores overordnede kommunikationsstrategi
  • nyhedsbreve og kommunikation til medlemmer
  • pressehåndtering og debatindlæg kampagnekoordinering i forbindelse med medlemshvervning og valg
  • ad hoc.

Kvalifikationer

Europabevægelsen er en politisk organisation. Her er det vigtigt, at du har en god forståelse for politisk kommunikation og er i stand til at rykke hurtigt på uforudsete opgaver. Vi forventer, at du:

  • har erhvervserfaring med presse og kommunikation
  • har et journalistisk netværk og formår at bruge det
  • har studiemæssig eller erhvervsmæssig erfaring med EU
  • er god til at skrive og formidle politiske budskaber klart og præcist
  • kan se sammenhænge og vinkle på disse rent politisk
  • er struktureret og initiativrig

Det er en fordel, hvis du:

  • kender til WordPress, Mailchimp, Canva eller et andet billedredigeringsprogram
  • kan redigere og optage gode og fængende videoer
  • uddannet journalist eller en anden kommunikationsrettet uddannelse

Der er tale om en fuldtidsstilling og arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vores kontor ligger på Frederiksberg, og du bliver en del af engageret og ungt sekretariat med seks faste medarbejder samt studenter og praktikanter.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og andre relevante papirer til job@europabevaegelsen.dk senest den 15. august 2026.

Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse er 1. september eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Sebastian Lillelund på mail sli@europabevaegelsen.dk eller telefon 31 50 42 77.

Om Europabevægelsen

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 3200. Vores mål er at styrke debatten om EU.

Europabevægelsens formand er Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune. Resten af formandskabet består af to næstformænd, Sinne Backs Conan, Underdirektør, EU- og internationale forhold i Finans Danmark og Bente Sorgenfrey, tidligere næstformand i FH. Foruden sekretariatets medarbejdere vil det være disse tre, du vil arbejde tæt sammen med.

Kontakt
europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
+45 33 141 141
Den Danske Europabevægelse
CVR: 46113128
Rosenørns Allé 35, 1. th., 1970 Frederiksberg C.
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram