Af Lars Barfoed, formand i Foreningen Norden.
Når man betragter et kort over Europa, ser man et Danmark, der ligner en bro mellem Europa og Norden. Det er også sådan, at når man kommer fra Tyskland ind over den danske grænse, så er noget af det første, der møder den rejsende en række flagstænger med de nordiske flag. En markering af, at nu er man i Norden. Men man er stadig i Europa. Det må vi ikke glemme.
Desværre er der noget, der tyder på, at ikke alle vedkender sig Nordens og Danmarks værdi-og skæbnefællesskab med resten af Europa.
Den seneste tids opstandelse over marokkanske migranters ankomst til den spanske enklave, Ceuta, på Afrikas nordkyst er på flere måder velbegrundet. Selvfølgelig er det et problem. Men det er jo også blevet håndteret.
Desværre har opstandelsen i højere grad været rettet mod Spanien og Schengen-aftalen i stedet for mod Marokko, der tilsyneladende så igennem fingre med migrantstrømmen til Ceuta.
I denne situation må vi stille os på Spaniens side i bestræbelserne for at inddæmme og forhindre migrantstrømmen. Det er også i nordisk og dansk interesse, at EU står samlet og viser solidaritet med de sydeuropæiske lande for at hindre migranter fra Afrika.
Og når der så er røster, der taler for, at Danmark i lyset af Ceuta-krisen måske skal forlade Schengen samarbejdet, så må man bare sige, at Schengen ikke er problemet; det er en del af løsningen. Helt bortset fra, at Ceuta ikke er en del af Schengen, og at det ikke er en option, at Danmark som EU-land bare kan melde sig ud af Schengen samarbejdet.
Under anførsel af Dansk Folkeparti indkaldte de såkaldt blå partier til en hasteforespørgsel i Folketinget om situationen i Ceuta, selvom der egentlig ikke var noget, der hastede. For så vidt et legitimt forsøg fra DF på at skabe mistillid til EU; men bemærkelsesværdigt, at alle blå partier blot ukritisk fulgte trop. Helt galt går det imidlertid, når de samme partier i et fælles forslag til vedtagelse starter med at skrive, ”at situationen ved Ceuta kræver en markant strammere europæisk migrationspolitik”, selvom EU´s migrationspolitik intet har at gøre med, at de marokkanske migranter trængte ind i Ceuta; og i øvrigt for de flestes vedkommende er sendt tilbage til Marokko.
Men dygtigt arbejde af DF at formå at spænde en række partier for deres vogn, der har sat kurs mod at destabilisere og skabe mistillid til EU i et tæt samarbejde med højrefløjen i en række andre europæiske lande. Dette til trods for at de pågældende partier historisk har værnet om EU og dermed om de værdier, der knytter Danmark, Norden og resten af Europa sammen.
