Årets tale om Unionens tilstand (SOTEU) samler økonomi, energi, klima, teknologi, forsvar og demokrati i en dagsorden for europæisk autonomi og handlekraft. Europa skal bl.a. kunne sikre sine forsyninger og understøtte Ukraine. Visionen rejser samtidig spørgsmål om finansiering, politiske prioriteringer og medlemslandenes vilje til at handle i fællesskab.
Europa skal fortsat forsvare den regelbaserede verdensorden, men kan ikke længere regne med, at internationale regler alene beskytter europæiske interesser. Derfor skal EU arbejde for at mindske andres mulighed for at begrænse Europas valg og ageren.
SOTEU-talen forbinder politikområderne: Energipolitik skal understøtte klimamål, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Handelsaftaler skal åbne markeder og sprede afhængigheder. Forsvarsinvesteringer skal styrke militære kapaciteter og europæisk industriproduktion. Fælles for initiativerne er ønsket om større politisk handlekraft i EU.
USA’s rolle optræder overvejende indirekte. Henvisningerne til støtten til Grønland, ønsket om at mindske afhængigheden af én leverandør af missilforsvar og opprioriteringen af Canada kan læses som en forberedelse på større usikkerhed om forholdet til USA. Talen annoncerer dog ikke et brud.
Samarbejdet med NATO fastholdes, mens Europas evne til selv at levere nødvendige forsvarsmæssige
kapaciteter skal udbygges.
Det indre marked som grundlag for europæisk styrke
Den økonomiske dagsorden tager udgangspunkt i, at Europa ikke udnytter sine egne ressourcer tilstrækkeligt. EU har et stort marked, betydelig opsparing og stærke virksomheder, men kapital, energi og erhvervsaktivitet begrænses fortsat af nationale skel. Ambitionen er at gennemføre en omfattende reform af det indre marked inden udgangen af 2027. Hurtigere tilladelser, enklere administration og bedre adgang til finansiering skal gøre det lettere at investere og udvide virksomheder på tværs af grænserne.
En væsentlig del af ansvaret placeres hos medlemslandene. Opfordringen til en aftale mod overimplementering retter sig mod nationale krav, der lægges oven på EU-regler. Kommissionens forenkling skal dermed følges af ændringer i national implementering. Dvs. et mere velfungerende indre marked kræver opgør med egne reguleringsmæssige kæpheste i landene.
Opsparings- og investeringsunionen (tidligere kendt som kapitalmarkedsunionen) skal føre passiv europæisk kapital (fx pensionskasseformuer) over i mere aktive investeringer (fx venturefonde og forsvarsindustri). Samtidig skal en ny bankpakke mindske opsplitningen i banksektoren og som noget nyt ikke kun understøtte stabilitet på bankmarkedet, men også understøtte væksten. Von der Leyen efterlyser samtidig større risikovillighed.
Mange af de nævnte initiativer er fortsat kun hensigtserklæringer. ”Omnibussernes” administrative besparelser på omkring 17 milliarder euro årligt bygger på lovpakker, der iflg. Kommissionens ledsagende statusrapport endnu ikke er fuldt vedtaget.
Energi og klima kobles til forsyningssikkerhed og beredskab
Afhængighed af importerede fossile brændsler fremstilles i SOTEU som en tilbagevendende kilde til prisstigninger og økonomisk sårbarhed. Mere europæisk energiproduktion skal mindske denne eksponering, mens elektrificering skal reducere behovet for olie og gas. Målet er at fordoble elektricitetens andel af energiforbruget frem mod 2040. Særligt fremhæver von der Leyen vigtigheden af at udbygge elnettet og forbedre energilagring, så energiomkostningerne kan holdes nede. Tilgangen omfatter både vedvarende energi og atomkraft og skal dermed rumme forskellige nationale energivalg.
Klimamålene fastholdes, og klimatilpasning får en mere fremtrædende plads. En ny ramme for klimamodstandsdygtighed, en hedebølgeplan, et vandinitiativ og et samarbejde om klimaforsikring skal styrke beskyttelsen mod klimaskader. Der varsles også arbejde med forslag til en fremtidig europæisk brandslukningsflåde. Fordelingen af risiko og udgifter mellem myndigheder, forsikringsselskaber og borgere ventes at blive en central del af denne dagsorden
Ukraine er en del af Europas egen sikkerhed
Støtten til Ukraine begrundes med både landets ret til selvbestemmelse og Europas egen sikkerhed.
Den konkrete indsats samles i tre spor: hjælp til at opretholde energi- og varmeforsyningen gennem vinteren, styrkelse af luftforsvaret og øget pres på Rusland gennem sanktioner. Støtten til Ukraines forsvar og civile modstandskraft fastholdes dermed som en langsigtet del af Europas sikkerhedspolitik.
På luftforsvarsområdet kobles den umiddelbare støtte til udviklingen af nye kapaciteter. Leverancer af amerikanske Patriot-missiler skal suppleres med et samarbejde om et billigere, modulopbygget missilforsvar. Derudover skal resterende midler fra SAFE, EU’s låneinstrument til forsvarsinvesteringer, anvendes til et nyt program for fælles projekter med ukrainske virksomheder. Talen beskriver ikke programmets nærmere finansieringsmodel. Retningen er et tættere industrielt samarbejde, hvor ukrainsk kamperfaring kombineres med europæisk teknologi, produktion og finansiering.
Sanktionspolitikken får en lidt anden vægtning: Von der Leyen fremhæver især håndhævelse af eksisterende sanktioner og lukning af mulighederne for omgåelse. Fokus ligger dermed ganske fornuftigt – som på flere andre politikområder – på at øge effekten af allerede trufne beslutninger. EU´s beslutninger skal kunne mærkes i praksis, både i Ukraine og i Rusland.
Ukraine indgår også i visionen om et udvidet EU. Der varsles køreplaner for de kandidatlande, som har gjort størst fremskridt, mens reformer og respekt for Unionens værdier fastholdes som betingelser.
Talen giver ikke konkrete tidsplaner – eller ændringer af disse – for de verserende udvidelsesrunder
og kandidatlande.
Forsvarssamarbejdet skal organiseres tættere
På det bredere forsvarsområde er ambitionen at omsætte stigende investeringer til mere sammenhængende europæisk kapacitet. Et nyt instrument skal understøtte centrale funktioner som luft- og missilforsvar, strategisk transport og lufttankning. Fælles indkøb og udvikling skal give større ordrer til industrien og mindske opsplitningen mellem nationale systemer.
Organiseringen af Europas reaktion på det, der kaldes ”sikkerhedshændelser” skal også ændres. En foreslået nødprotokol skal gøre det muligt for ét medlemsland at udløse fælles konsultationer og koordinering efter fx sabotage, cyberangreb eller dronehændelser. Henvisningen til EU´s egen artikel 4 beskriver en konsultationsmekanisme, som skal supplere NATO-samarbejdet. Forslaget indebærer i talens udformning ikke automatisk en militær reaktion.
Et europæisk sikkerhedsråd med deltagelse af blandt andre Storbritannien, Norge, Ukraine og Canada skal desuden samle centrale partnere uden for EU’s medlemskreds, hvilket må ventes at være højtprioriteret for Danmark som både nordisk og arktisk aktør og som et land med stort engagement i Ukraine. Deltagerkreds, mandat og forholdet til EU’s eksisterende institutioner og NATO vil afgøre, hvilken indflydelse mindre lande får.
Forslagene viser en Kommission, der søger en større rolle i at forme Europas sikkerhedspolitiske organisering som supplement til NATO. Den konkrete beslutningskraft ligger imidlertid i høj grad hos medlemslandene. Talen åbner dermed en institutionel diskussion om, hvem der skal koordinere, beslutte og repræsentere Europa i sikkerhedsspørgsmål.
Partnerskaber skal give flere handlemuligheder
Europæisk selvstændighed skal også opbygges gennem et bredere net af internationale forbindelser.
Handelsaftaler og nye transportforbindelser skal give adgang til markeder og forsyninger, mens afhængigheden af enkeltlande reduceres. Over for Kina skærpes den økonomiske tone. Handels-ubalancen og koncentrationen af kritiske råstoffer beskrives som problemer, der kræver konkret handling.
En ny europæisk organisation ”European Corporation on Critical Raw Materials” skal understøtte
indkøb og oplagring af råstoffer til bl.a. batterier, mikrochips, energiteknologi og forsvarsindustrien.
Canada får en særlig placering i denne strategi. En associeringsaftale skal omfatte økonomi, teknologi, energi, forsvarsindustri og Arktis. Talen definerer dog langt fra fuldt ud de rettigheder og forpligtelser, en sådan aftale indebærer. Der er derfor tale om en politisk åbning, hvis indhold endnu skal udvikles, men som den canadiske premierminister dagen efter SOTEU blåstemplede og kvitterede for.
For Danmark og rigsfællesskabet er den arktiske dimension særlig relevant. Samarbejdet kan berøre forsyninger, infrastruktur og sikkerhed i regionen og rejser dermed også spørgsmålet om Grønlands deltagelse og indflydelse. Canada-udspillet illustrerer den bredere ambition om at organisere nære partnere tættere omkring Europa.
Gaza-afsnittet var en delikat politisk balancegang mellem på den ene side at anerkende Israels ret til selvforsvar, men på den anden side at kritisere både den manglende proportionalitet og bosættelserne på Vestbredden. Von der Leyen konstaterer, at medlemslandene ikke har kunnet samle de nødvendige flertal om en fælles reaktion, men at EU’s støtte til en tostatsløsning fortsætter. Sidstnævnte er vel trods alt også det vigtigste – om end urealistiske – mål.
Demokrati skal beskyttes mod ydre og indre pres
Demokratiet behandles som en forudsætning for Europas samlede styrke. Udenlandsk indblanding, desinformation og manipuleret digitalt indhold beskrives som forsøg på at svække tilliden til institutioner, medier og demokratiske beslutninger. Det europæiske center for demokratisk modstandskraft skal understøtte en fælles evne til at opdage og reagere på denne påvirkning gennem samarbejde mellem medlemslande og andre aktører.
Talen forbinder dermed informationsmiljøet med Europas politiske handleevne. Hvis offentlig debat og valg påvirkes udefra, eller tilliden til fælles institutioner undermineres, bliver det også vanskeligere at føre en sammenhængende europæisk politik. Adgangen til uafhængig information fremhæves derfor både som grundlag for fri meningsdannelse og som en del af samfundets modstandskraft.
Truslerne placeres også inden for EU. Retorisk samler von der Leyen autoritær indblanding, antidemokratiske bevægelser og kræfter, der vil svække EU, som trusler mod det europæiske projekt. Det er politisk mere konfrontatorisk end man har set i lignende tidligere taler mv. Udviklingen i Ungarn bruges som eksempel på, at demokratisk tilbagegang kan vendes.
Det konkrete institutionelle spor er en stærkere forbindelse mellem EU-midler, retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder i det næste langtids-EU-budget. På migrationsområdet opstår et andet spørgsmål om forholdet mellem handlekraft og rettigheder. En varslet nødordning skal tillade midlertidig fleksibilitet i procedurer under særlige kriser (læs: Ceuta). Hvordan denne fleksibilitet forenes med løftet om at respektere grundlæggende rettigheder, vil afhænge af ordningens konkrete udformning.
Teknologi skal anvendes bredere og udvikles ansvarligt
På AI-området følger visionen to spor. Europa skal øge sin regnekraft og finansiere teknologivirksomheder – men også hente større værdi fra anvendelsen af AI i sektorer, hvor EU allerede har industri, faglig viden og data. Sundhed, transport, landbrug og fødevarer, avanceret produktion samt forsvar og rumteknologi fremhæves.
Samtidig ønskes større international koordinering af sikkerheden ved de mest avancerede modeller gennem evaluering, verifikation og tidlig varsling. Von der Leyen vil invitere de førende laboratorier til dialog om, hvordan igangværende brancheinitiativer til at styre udviklingstempoet kan understøttes. Det er ikke en færdig europæisk ordning til at fastlægge tempoet, men en ambition om at påvirke udviklingen sammen med partnere og virksomheder.
Den varslede EU KIDS ACT retter sig mod platformenes adgang til børn og unge. Udspillet omfatter 1) ingen sociale medier for børn under 13 år, 2) forældrestyrede konti med begrænsede funktioner og højst én times daglig brug for de 13-14-årige samt 3) krav om sikkert design for de 15-17-årige.
Bevisbyrden skal vendes om, så platformene i højere grad skal dokumentere sikkerheden. Forslaget skal gennem politisk behandling, hvor håndhævelse, alderskontrol og beskyttelse af personoplysninger bliver centrale spørgsmål – præcis som herhjemme i DK.
Andre politikområder – og behov for prioriteringer indenfor visionen
Boliger, omsorg og arbejdsforhold indgår som en del af visionen om et stærkere Europa. En varslet Quality Jobs Act, et europæisk omsorgsinitiativ og det fremsatte boligudspil forbinder den økonomiske omstilling med borgernes tryghed. Gennemførelsen vil på disse områder i høj grad være knyttet til nationale (og kommunale) beslutninger.
Dagsordenen rummer samtidig dilemmaer, som talen ikke løser. Virksomheder skal opleve færre administrative byrder, mens platforme og AI-udviklere skal pålægges nye forpligtelser. EU vil udvide handelen og samtidig beskytte produktion og mindske afhængigheder. Forsvar, klimatilpasning, teknologi og sociale indsatser skal styrkes, mens holdbare offentlige finanser fastholdes som et hensyn.
Det er ikke nødvendigvis decideret modstridende mål, men balancen mellem dem kræver konkrete og modige politiske valg og fravalg.
Kravet om nye egne indtægter til EU-budgettet peger på finansieringsbehovet, uden at talen fremlægger en samlet økonomisk plan. For Danmark bliver forhandlingerne om budgettets størrelse, indtægter og prioriteringer derfor som altid ret central, hvis visionen skal realiseres.
Afslutningsvis varsles en såkaldt ny ”europæisk kongres” i forbindelse med Romtraktatens 70-års jubilæum i 2027. Med henvisning til kongressen i 1948 er det erklærede formål at samle fremtrædende – gerne yngre - kræfter fra Europa om en vision, der kan engagere en ny generation og styrke det europæiske tilhørsforhold. Referencen er særlig relevant for Europabevægelsen, men talen fastlægger hverken deltagerkreds, udvælgelse, arbejdsform eller forbindelse til politiske beslutninger.
Hvad kongressen kommer til at betyde i 2027, vil derfor afhænge af dens mandat og opfølgning.
Talens initiativer spænder fra eksisterende indsatser over kommende lovforslag til åbne politiske visioner. Retningen er et Europa, der kan handle mere samlet og autonomt – og dermed kontrollere flere af forudsætningerne for egen udvikling.
