Indlægget bragt i Politiken 14.december 2023
Siden 2019 er antallet af optagede til de videregående uddannelsers sprogstudier faldet markant. Mens der i 2019 blev optaget 1.356 studerende på de forskellige sprogstudier på engelsk, tysk, spansk, fransk og italiensk, er kun 866 studerende optaget på et af disse sprogstudier 1.september 2023.
Af forperson for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen og formanden for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken
Sprog handler grundlæggende om samspillet med og mellem mennesker, hvorfor sprog også omfatter kendskab til andre landes historie, samfund, medier og kultur.
Det er derfor stærkt bekymrende, at antallet af sprogstuderende på de videregående uddannelser er for nedadgående.
I opgørelsen over antallet af sprogstuderende fra Den Koordinerede Tilmelding (KTO) fra 2019 og 2023 er foruden de klassiske universitetsuddannelser i f.eks. tysk sprog og kultur eller blot tysk medtaget international virksomhedskommunikation i tysk, hvilket også gør sig gældende for engelsk, fransk og spansk.
Selv om målrettede sprogkundskaber indenfor bestemte erhverv isoleret set er vigtig, handler sprogfærdigheder om langt mere end kolde kontanter og eksport af danske varer. Sprog handler i lige så høj grad om kulturforståelse, og det at vi som eksklusive medlemmer af en meget lille dansktalende klub kan være med til at præge andre landes opfattelse af os, men i lige så høj grad kan være med til at påvirke udviklingen i andre lande, fordi vi formår at tale ordentligt med hinanden – og ikke kun på business-engelsk.
EU består for tiden af 27 lande med hver deres sprog og kultur, om end visse lande/regioner har mange fællestræk. Men med udsigt til en udvidelse af EU med op til 10 lande bliver behovet for sprogkundskaber i bred forstand om muligt endnu vigtigere, hvis vi som et lille sprogområde skal kunne påvirke fremtidens EU.
Flere af Folketingets partier er så småt ved at varme op til en ny europapolitiske aftale, og Dansk Magisterforening og Europabevægelsen mener, at den nye europapolitiske aftale også bør forholde sig til, hvordan vi ren sprogligt placerer os i EU.
Sprog skaber virkeligheder, former mennesker, og præger dermed fremtidens EU. Derfor er sprog meget mere end blot at kunne kommunikere på et fremmedsprog for begge parter. For kan man ikke tale ordentligt sammen, risikerer man at tale forbi hinanden, fordi sproget er løsrevet fra landenes historie og kultur.
