Da Ursula von der Leyen blev valgt som formand for EU-kommissionen i 2019 lovede hun Europa-Parlamentet at arbejde for et direktiv om en mindsteløn. Et løfte hun leverede på da Rådet 4. oktober 2022 vedtog den endelig direktivtekst.
Direktivet betyder at medlemsstaterne skal gennemføre direktivet om mindsteløn inden for to år, selvom der kører en sag om gyldigheden af direktivet ved EU-domstolen. I Danmark har vi ikke en mindsteløn, der er nedskrevet ved lov. Det er i stedet arbejdsmarkedets parter, som fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster. De organisationer, der repræsenterer arbejdstagerne- og arbejdsgiverne, er således med til at bestemme over løn- og ansættelsesvilkår på de enkelte arbejdspladser. Det sker gennem kollektive forhandlinger, der blandt andet regulerer løn- og arbejdsvilkår.
Modellen deler Danmark med de andre nordiske lande, men i mange andre europæiske lande lovgiver politikerne om dele af arbejdsmarkedspolitikken, herunder løn.
Derfor var modviljen mod Ursula von der Leyens løfte og det endelige direktiv naturligvis stor i Danmark. Modvilje mod en EU-mindsteløn skyldes især, at direktivet vil påvirke den danske måde at fastsætte lønningerne på, uden politisk indblanding. Direktivet bryder fuldstændig med den tænkning, der er omkring den danske aftalemodel. Derfor er der en berettiget bekymring for at Danmark, på sigt, ender som de lande der allerede er overgået til mindstelønninger og hvor antallet af kollektive aftaler er faldet markant, med fattigere lønmodtagere til følge. Vores aftalemodel har gavnet, ikke bare de danske lønmodtagere, men også den danske konkurrenceevne, fordi modellen er fleksibel og tilpasser sig den konkurrencesituation, vi i Danmark er i.
Det er ikke første gang, at Folketinget og arbejdsmarkedets parter i Danmark er bekymret over for EU-lovgivning på arbejdsmarkedet. Lovgivning der potentielt kan udfordre det danske arbejdsmarked og den danske model. Derfor besluttede SVM regeringen, efter samtaler med arbejdsmarkedsparter og med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv.
Der er tale om en meget principiel sag som i går blev procederer ved EU-domstolen i Luxembourg. Danmark ønsker ikke at få trukket et mindstelønsdirektiv ned over hovedet og dermed give EU ret til at blande sig i spørgsmålet om national løndannelse. Om Danmark får medhold i sagen eller dele af den må den endelige dom vise. Holdningen i Regeringen, Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter var, at vi som land ikke bare skulle læne os tilbage og acceptere direktivet, men rejse sagen fordi den er så principiel for den danske model og for at få trukket en streg i sandet for hvor EU’s kompetence går vedrørende national løndannelse.
Generaladvokatens udtalelse kommer den 14. januar, 2025.
Skrevet af Bente Sorgenfrey, Næstformand, Europabevægelsen
