Af Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen. Bragt i Altinget den 14. april 2023.
På det seneste har debatten om fodbold-kunstgræsbaner fyldt en del i danske medier, fordi EU har lagt op til at lave et forbud mod de små sorte ”gummikorn” fra gamle bildæk, som man bruger i dem i dag.
Er vi nu vidne til endnu et skørt forslag fra EU?
Forslaget har i hvert fald vakt bekymring hos fodboldklubberne, fordi de frygter forslagets konsekvenser for især breddeidrætten. Det er en saglig og oprigtig bekymring, som vi skal tage alvorligt. Men det er samtidigt vigtigt at undgå at lukke øjnene og blindt bashe EU. Så rammer man nemlig ved siden af målet.
For måske er virkeligheden ikke sort-hvid? Ja, tænk, hvis EU faktisk havde en tanke med sit forslag?
Lad mig afsløre: Det har EU. Og det handler både om miljøet, naturen og om din, min og vores børns sundhed.
Klubberne skal have en omstillingsperiode
For selv om det er sundt at spille fodbold, så er gummigranulatet ikke gode venner med hverken miljøet, naturen eller folkesundheden. EU estimerer, at hele 16.000 ton gummigranulat fra de europæiske baner ender i miljøet hvert år. Mikroplasten kan vandre ud i vores kroppe, samt ind i den mad, vi spiser og i det vand, vi drikker. Og kommer man i tæt kontakt med mikroplasten er de sundhedsskadelige effekter muligvis store.
Jeg er helt med på, at et forbud fra den ene dag til den anden vil være en stor bet for de danske klubber. Og særligt for de mange fodboldglade børn og unge, der med kunstgræsbanerne har fået mulighed for at spille året rundt – uden at skulle skøjte rundt på frossent grus, som vi andre i gamle dage.
Men EU-skeptikerne kan godt finde klaphattene og den glade fodboldenergi frem igen, for det er heldigvis heller ikke det, EU lægger op til. Nej, EU foreslår en omstillingsperiode på seks år, så klubberne får god tid til at finde alternativer til gummigranulatet. I denne periode vil virksomheder og forskere få mulighed for at videreudvikle nogle af de gode alternativer der allerede findes. Eksempelvis har jeg som borgmester i København netop været med til at beslutte at en af byens nye kunstgræsbanner skal anlægges med kork – netop af hensyn til miljø og sundhed.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har meldt ud, at regeringen ikke støtter et forbud, men hellere vil satse på at inddæmme mikroplasten, så den ikke forlader banerne. Fair nok. Men de potentielle sundhedsskadelige effekter bliver selvsagt ikke mindre af, at man fx sætter bander op om banerne. Og der er også stor usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at inddæmme gummigranulatet. De fleste forældre med fodboldspillende børn i huset vil i hvert fald vide, at de små gummikorn har en utrolig evne til at altid finde vej til stuegulvet. Det virker kort sagt som om, at der skal noget andet til – og det er netop det, EU prøver at adressere.
Drop automatreaktionerne
Lad os bare være ærlige: I Europabevægelsen er vi ikke eksperter i kemikalieforurening, tjærestoffer, mikroplast og gummigranulat. Og hvorvidt det kan lade sig gøre at finde andre måder at komme problemet til livs på end et forbud, skal vi ikke gøre os til dommere over.
Men til gengæld har vi en veludbygget sans for at opdage, når EU bare automatisk bliver prygelknabe. Og det mener jeg, er tilfældet her.
Ja, EU bliver ofte skudt i skoene, at de opfinder skøre regler nærmest blot for reglernes egen skyld, og nu er de så blevet skudt det samme i fodboldstøvlerne. Men kritikken rammer ved siden af målet, for selvfølgelig ønsker EU ikke at ødelægge breddefodbolden i Europa. Nej, EU forsøger faktisk bare at passe på vores miljø, vores natur og vores alles sundhed – ikke mindst vores børn og unges. Og på vores breddeidræt.
Det skylder vi EU tak for!
